SAS klar til opgør om dyre overenskomster

Flere medarbejdere i SAS kan bliver skubbet over i datterselskaber med billigere overenskomster. Flyselskabet er presset af hård konkurrence og søger ny veje til at klare sig.

Hård konkurrence på det europæiske marked presser SAS til meget hurtigt at finde frem til fleksible løsninger, der kan reducere omkostningerne. Foto: Jeppe Bjørn Vejlø Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

SAS er på vej til at udhule fagforeningernes magt i det skandinaviske luftfartsselskab.

Den benhårde konkurrence på luftfartsmarkedet tvinger topchef Rickard Gustafson til at bruge nye metoder for at sikre SAS’ fremtid. Fagforening synes, at den konkurrence, SAS er udsat for, er usmagelig.

Planen er i de kommende år at skubbe flere medarbejdere over i nye selskaber med mindre gunstige overenskomster. Senest er selskabet på vej til at overtage det danske regionalflyselskab Cimber – blandt andet for at få medarbejdere over på billigere overenskomster.

»Vi kan ikke have strukturer, som ikke er konkurrencedygtige. Derfor gør vi allerede meget, og aftalen med Cimber er en vigtig del af at tilpasse os en ny norm. Men vi skal gøre endnu mere, og derfor er vi nu gået ind i en konstruktiv dialog med fagforeningerne om, hvordan SAS skal håndtere det. Vi er i gang med det, og der vil vi holde et højt tempo som med alt andet, vi er i gang med,« siger Rickard Gustafson.

Gustafson understreger, at konkurrencen på det europæiske luftfartsmarked er hård, og at situationen endnu en gang er kritisk for SAS. Selskabet, der de seneste seks år har tabt 6,3 milliarder kroner, skal derfor finde en forretningsmodel, som er bærende på længere sigt. Forhandlinger med medarbejderne er ifølge selskabet selv afgørende for SAS.

»Det er meget få flyselskaber, som rigtigt tjener penge på at flyve i Europa. Det betyder, at industrien er tvunget til at forandre sig. Vi taler meget om, at vi nu ser en ny norm i industrien. Det, som tidligere gjaldt med, at alle flyselskaber ansatte sine medarbejdere i egne selskaber, gælder ikke længere,« siger SAS-chefen.

Strejker i andre selskaber

I andre store europæiske selskaber som Air France-KLM og Lufthansa har lignende tiltag skabt store vanskeligheder og ført til strejker.

Ole Kirchert, luftfartsekspert og ejer af konsulenthuset Travelbroker, vurderer, at de nye udmeldinger fra Gustafson kan være en advarsel til medarbejderne.

»Der ligger måske en skjult trussel om, at hvis vi ikke finder en fælles løsning, bliver SAS nødt til at øge produktionen i nogle af de datterselskaber, som har billigere overenskomster. Men jeg tror, at SAS hellere vil nå frem til en aftale med personalet i hovedselskabet,« siger Ole Kirchert.

SAS har gennem årene været i stribevis af konflikter med fagforeningerne. Tidligere førte det til dyre strejker, men i de senere år er det lykkes for ledelsen at få ændret både løn og arbejdstider drastisk i overenskomsten.

Behov for fleksibilitet

Rickard Gustafson siger, at han og resten af ledelsen i SAS er begyndt at tale med fagfore-ningerne om fremtiden.

»Vi har outsourcet, forandret pensionsstrukturen og mange andre ting. Men vi skal fortsat have en dialog med fagforeninger om, hvad SAS’ svar er på at møde den nye norm. Hvordan kan vi yderligere skabe mere fleksibilitet og mindske kompleksiteten,« siger SAS-chefen.

Merete Scheel, der er formand for Cabin Attendants Union (CAU), har endnu ikke haft kontakt til Rickard Gustafson.

»Det her er så nyt for os, at vi ikke har været i dialog med SAS. Jeg har ikke hørt noget fra Rickard Gustafson eller SAS,« siger Merete Scheel.

Hun understreger, at de problemer, som omverdenen skaber for SAS, er hårde for selskabet. Det drejer sig blandt andet om flyselskaber med ansatte fra blandt andet Asien.

»Det, vi oplever i branchen, er en usmagelig konkurrence. Konkurrence er godt, men det skal være på lige vilkår. Der er andre flyselskaber, som har kreative virksomhedskonstruktioner og kreative ansættelsesvilkår. Det er klart, at man bliver nødt til at have en ens holdning til det her,« siger Merete Scheel og opfordrer til, at der bliver grebet ind politisk. Det kunne for eksempel være med en kopi af den såkaldte DIS-ordning fra søfarten. Her bliver søfolk ansat på DIS-skibe fritaget for at betale skat og kan derfor konkurrere med billigere udenlandsk arbejdskraft. Til gengæld betaler rederierne en promille af skibets værdi for at komme i DIS.

»Inden for EU savner jeg, at man tager det her op. Man er nødt til at skabe nogle regler, der er på lige vilkår. Om det er muligt at skabe en DIS-ordning, som søfarten har, ved jeg ikke, men der skal skabes nye regler,« siger Merete Scheel.

Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra formanden for pilotforeningen, Niels Møller.