SAS kan ikke følge med konkurrenterne

Krisen kradser i luftfartsbranchen, men SAS er markant hårdere ramt end de store europæiske konkurrenter. SAS har lavere trafikvækst, belægning, produktivitet og overskudsgrad end konkurrenterne, mens omkostningerne er alt for høje.

SAS har i et febrilsk forsøg på at rette skuden op og gøre sig salgsmoden før et sandsynligt salg til giganten Lufthansa, skudt et brandudsalg i gang. Første salgsemne er Spanair, som bliver solgt til spanske investorer. Dernæst kommer turen til Air Baltic, hvor SAS har solgt 47 procent af aktierne til den lettiske stat. Tilbage er aktieposten i British Midland, som ventes at indbringe omkring 700 millioner kr. Fold sammen
Læs mere
Foto: Johan Nilsson/AFP