SAS har lang vej i havn

Hårdt presset har SAS løftet sløret for rammerne for sin fremtidsplan, der som beskrevet i Berlingske Business skal indeholde besparelser og frasalg i milliardklassen. Selskabet er dog fortsat langt fra at være reddet, vurderer analytikere.

Det bliver nødvendigt med både besparelser og frasalg i milliardklassen, hvis SAS skal overleve. Foto: Jeppe Vejlø Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Med armen vredet om på ryggen måtte SAS i går bekræfte, at der både skal besparelser og frasalg i milliardklassen til at sikre dets fortsatte eksistens. De drastiske tiltag skal sikre fornyede bankaftaler og et levedygtigt SAS, men analytikere er fortsat bekymrede for, om det er tilstrækkeligt. Samtidig vil mulige frasalg af de mest værdifulde aktiver kun gøre det vanskeligere at klare sig i fremtiden.

SAS vil spare godt 2,6 milliarder kroner, som i høj grad vil komme fra personalefronten. Her er der ifølge Berlingske Business’ oplysninger lagt op til en markant lønnedgang for medarbejderne samt færre ansatte som følge af en forenkling af organisationen og outsourcing af korte ruter.

»Det er et skridt i den rigtige retning, men selv efter disse sparetiltag vil SAS fortsat have omkring dobbelt så høje enhedsomkostninger per sædekilometer som Norwegian, så udfordringerne er på ingen måde overstået for SAS,« siger Lars Heindorff, aktieanalytiker i ABG Sundal Collier.

Sparemålet på de 2,6 milliarder kroner svarer til 23 procent af sidste års lønudgifter på 11,3 milliarder kroner, og da det bliver mere end svært at få de ansatte til at gå så meget ned i løn, bliver der også tale om færre ansatte gennem en enklere organisation. »Det er alfa og omega at få rettet op på driften – også for at få bankerne til forhandlingsbordet. Det er det første skridt i den rigtige retning, men der er stadig lang vej endnu,« siger aktieanalytiker Dan Togo Jensen fra Handelsbanken.

Frasalg gør ondt fremadrettet

Netop forhandlingerne med bankerne, de mulige frasalg og spareplanerne, som er blevet beskrevet i Berlingske Business og en række svenske og norske medier den seneste uge, var årsagen til, at Stockholmsbørsen i går tog SAS på sengen og tvang selskabet til at melde de overordnede rammer for planerne ud til markedet. De markante tiltag, der én gang for alle skal få gjort op med uhensigtsmæssigheder i organisationen og sikre kapital til de kommende års udfordringer, fik i går SAS-aktien til at stige 8,8 procent på børsen i København. Men det er alt for tidligt at glæde sig, advarer aktieanalytiker Jacob Pedersen fra Sydbank, der mener, at SAS hurtigt kan stå i kapitalproblemer igen.

»SAS fortæller i høj grad, hvad der allerede har stået i pressen, så aktien bør ikke stige så meget. Det vigtige er, at SAS nu ser ud til at tage det endelige opgør med en for dyr og kompliceret struktur,« siger Jacob Pedersen.

Han frygter også, at de frasalg, som bankerne nu kræver, vil gøre det endnu sværere for SAS at klare sig fremadrettet.

»Det er svært at se, hvordan man skal nå så store beløb på frasalg, medmindre det også omfatter Widerøe, og det gør mig lidt bekymret. Med mine forventninger til Widerøe næste år burde selskabet have en værdi på to milliarder i et optimistisk scenario, men realitisk vil man nok kun kunne få godt det halve for Widerøe på dette marked. Endnu værre er det, hvis man bliver tvunget til at sælge Eurobonus eller start- og landingstilladelser, for det er det, der giver smør på brødet,« siger Jacob Pedersen.

Flere kilder med stort indblik i SAS’ forretning peger over for Berlingske Business på SAS’ loyalitetsprogram Eurobonus som et af de helt varme salgsemner. Over halvdelen af Skandinaviens højest lønnede indbyggere er ifølge SAS selv medlemmer af programmet, og Eurobonus-databasen har derfor ualmindelig høj værdi. En værdi SAS’ ledelse nu undersøger muligheden for at kapitalisere på.

Store værdier i Eurobonus

Præcis hvor stort et beløb Eurobonus-programmet kan indbringe SAS, er uvist. Men Berlingske Business erfarer, at man i SAS ser på to modeller for Eurobonus. Dels et totalt frasalg – her kunne Lufthansa være en oplagt køber. Men en anden mulighed er en model, hvor man udskiller Eurobonus som et selvstændigt datterselskab for siden at børsnotere det. Derved kan man nøjes med at sælge en mindre del af programmet.

Modellen med at udskille et bonusprogram i et datterselskab har med stort held været brugt af blandt andet Air Canada, der i 2005 solgte 12,5 procent af sit bonusprogram, Aeroplan, til en ekstern investor. Et salg der indbragte Air Canada over en milliard kroner.

SAS har, siden Rickard Gustafson overtog posten som topchef sidste år, haft stort fokus på Eurobonus, og ambitionen for programmet er, at antallet af medlemmer skal fordobles frem mod 2015.

SAS fremlagde også et foreløbigt resultat for tredje kvartal i går, som viste et overskud før skat på 586 mio. svenske kr., hvilket ifølge analytikerne var et godkendt resultat.