SAS har lagt billet ind på to elfly

De mindre elektriske fly vil være ideelle at sætte ind på »kortere og tyndere ruter« i Skandinavien, siger topchefen.

Sådan kan det fra om seks år tage sig ud, når man skal rundt i Danmark eller Skandinavien. SAS håber da at kunne have de første elfly i luften. SAS

Midt i den største krise nogensinde for SAS gør det skandinaviske luftfartsselskab klar til en grønnere fremtid.

SAS har underskrevet en såkaldt støtteerklæring med flyproducenten Heart Aerospace om at kunne købe to elfly af typen ES-30. De skal sættes ind på flyvninger fra 2028.