SAS gik fra dramatisk spareplan til rekordsalg

SAS' store spareplan var knap nok faldet på plads, før selskabet lancerede en stor online-kampagne med en million billetter, der var til salg en uge. Og kunderne strømmede til.

Kunderne valfarter igen til SAS Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeppe Bjoern Vejloe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Efter at have forhandlet sig frem til en massiv spareplan, der kostede store ofre hos medarbejderne, forsøgte flyselskabet SAS straks at vende opmærksomheden over mod mere positive ting, nemlig billige billetter.

Og come-back-øvelsen er i dén grad lykkedes. SAS har aldrig solgt så meget online på en enkelt dag, som da selskabet satte gang i en uge-kampagne med en million billige billetter til salg fra 20. til 27. november.

”Vi er særdeles tilfredse. Salget er klart over vore forventninger, og på selve torsdagen, hvor vores kampagne startede, blev der sat rekord med salg online. Man kan roligt sige, at kunderne tog flot imod os efter nogle urolige dage,” siger global salgsdirektør i SAS, Elisabeth Milton Hemmingsen, til netmediet standby.dk og fortsætter:

En atypisk kampagne

“Man kan ikke direkte sammenligne tidligere kampagner i år, som har været af længere varighed. Endelig er det heller ikke et tidspunkt på året, hvor vi normalt ville gå ud med en ny kampagne. I år syntes vi imidlertid, at tiden var inde," siger hun.

Aalborg og New York har været de mest populære destinationer, mens salget af billetter til europæiske destinationer er mere spredt.

"Efterspørgslen på billetter til de internationale ruter har været ekstra stor, og igen topper New York. Vi er glade for at få en ekstra afgang ind fra København til april. Men også den ny rute til San Fransisco kommer fint fra start til april. Der er allerede nu meget fine bookingtal, ” siger Elisabeth Milton Hemmingsen til standby.dk