SAS-funktionærer kræver ledelsesretten afskaffet

Ledelsen i SAS er blevet mødt med et utraditionelt krav om, at luftfartsfunktionærerne vil have del i det økonomiske ansvar for flyselskabet. Kravet skaber splid mellem personalegrupperne i SAS.

Luftfartsfunktionærerne i SAS er fløjet ind i ukendt luftrum og har krævet ledelseretten afskaffet under de igangværende overenskomstforhandlinger i SAS. Dermed kan der være udsigt til ny turbulens blandt SAS-medarbejderne, hvis ledelsen ikke vil imødekomme funktionærernes krav om medbestemmelse, når det gælder virksomhedens drift.

Ønske om nytænkning

»Vi mener, at ledelsesretten er forældet og derfor foreslår vi, at den erstattes af et »fælles ansvar« mellem ledelsen og medarbejderne. Hvis ledelsen ikke er parat til den form for nytænkning, så vil det være et blokerende krav,« siger Nicolas Fischer, formand for 1.700 luftfartsfunktionærerne i SAS (LFF).

Nicolas Fischer mener, at spørgsmål om løn, arbejdsmiljø og arbejdstidsregler vil blive løst af sig selv, hvis ledelsen og medarbejderne er fælles om at bære det overordnede politiske og økonomiske ansvar i SAS.

Kan udløse borgerkrig

Hos SAS-koncernen har HR-chef Svend Møllenborg modtaget luftfartsfunktionærernes noget utraditionelle hovedkrav, men han vil ikke kommentere på det.

Blandt tillidsfolkene i de øvrige personaleorganisationer modtages de drastiske forhandlingsmål imidlertid med lettere hovedrysten. Mogens Holgaard, formand for SAS-piloterne, har svært ved at tage forslaget seriøst og afviser, at piloterne vil kræve ret til at være med til at lede SAS.

»Tankegangen om medindflydelse er sund og god. Men man kan ikke gå efter en model, der kan udløse borgerkrig blandt de ansatte om, hvor stor en del af ledelsesretten, de kan tiltvinge sig. Forestiller Nicholas Fischer sig, at det kun skal være hans medlemmer, der skal have medansvar, eller hvad? Vi har ingen forventninger om at få en ledelsesret. Og vi har en forventning om, at ledelsen ikke vil deponere den hos en enkelt personalegruppe. Hvem er det så, der driver selskabet? Hvem er det, piloterne så skal lave aftaler med,« siger Mogens Holgaard.

Han understreger, at SAS Danmark allerede har inddraget medarbejderne i vigtige beslutningsprocesser.

»Bestyrelsen har optaget tre medarbejderrepræsentanter som medlemmer, som er med til at diskutere de store linjer. Det er en form for medindflydelse, vi er glade for«, siger Mogens Holgaard.

Husleje og regninger

I seks år har SAS-gruppen bevæget sig på randen af økonomisk katastrofe. Benhårde sparekrav har været med til at rette op på foretagendet. Men mens der blev fyret og skåret ned, opstod der udstrakte spændinger mellem personalegrupperne, som beskyldte hinanden for at slippe for let. Nu truer LFF-kravet med at genoplive tidligere tiders spændinger, for der er heller ikke opbakning at hente hos HKerne.

»Det er ikke et krav, som vi stiller, for det mener vi er utopi. Men vi kan selvfølgelig blive nødt at forholde os til det på et tidspunkt, hvis det går hen og blokerer for at alle forhandlingerne kan falde på plads,« siger Mai-Brit Hoff Kjeldsen, der er formand for HKerne i SAS.

Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen mener også, at det er urealistisk at tro, at arbejdsgiverne vil give køb på ledelsesretten til at ansætte og fyre folk, samt organisere arbejdet.

»I det hele taget er det et lidt utraditionelt hovedkrav. Luftfartsfunktionærerne kan jo ikke betale deres husleje og købmandsregninger med medindflydelse,« siger Flemming Ibsen, arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet.

Han kender ikke til nogle fortilfælde, hvor lønmodtagere har gjort spørgsmålet om ledelsesretten til et blokerende krav ved overenskomstforhandlingerne.

»Når kravet er blokerende, så kan det også få konsekvenser for de andre faggrupper i SAS. Derfor ville det under alle omstændigheder være en god ide, hvis man havde koordineret sine krav for at undgå splid,« siger Flemming Ibsen.