SAS fortsat største leverandør til Apollo

Selv om den tyske Rewe-koncern har overtaget charterselskabet Apollo i Norden, så er SAS' rolle som hovedleverandør ikke truet.

ARKIVFOTO. Det går fremad for det skandinaviske luftfartsselskab i andet kvartal, hvor underskud er vendt til overskud. (se Ritzau historie 180837) ARKIVFOTO 2015 af SAS-fly- Se RB 16/6 2015 13.42. Københavns Byret afviser sager anlagt af Ryanair efter forsinkelse af flyafgang i marts. Påstand er upræcis. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2015) Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Selv om den tyske Rewe-koncern har overtaget charterselskabet Apollo i Norden, så er SAS' rolle som hovedleverandør ikke truet. Det skriver branchesitet Check-in.

Den tyske koncern fik i sidste uge grønt lys af de europæiske konkurrencemyndigheder til at overtage samtlige turoperatør-aktiviteter fra schweiziske Kuoni Travel Holding Ltd. I handlen indgår Kuoni Nordic, der er moderselskab for rejsearrangøren Apollo, flyselskabet Novair samt et sportsresort.

Apollo Travel Group, som den nordiske del af koncernen hedder, er gået i gang med at se på de synergier, der er forbundet med at være en af større europæisk rejsekoncern.

- Vi skal i gang med at sammenligne kontrakter, da vi har fået en større indkøbskraft og et større moderselskab i ryggen, siger administrerende direktør i Apollo Travel Group, Leif Vase Larsen, til Check-in.

- Novair vil fortsat være en mindre, men god og solid leverandør af flytransport. Jeg kan ikke forestille mig, at SAS ikke vil være vores største flyleverandør fremover, siger Apollo-direktøren.

SAS har et langvarigt samarbejde med Apollo, og kontraktværdien af samarbejdet er på omkring 800 mio. kr. årligt, skriver branchesitet.