SAS flyver fri af bankernes klør

SAS kan vinke farvel til afhængigheden af et stort bankkonsortium og de skandinaviske regeringer med en ny kapitalplan, der samtidig tilfører friske milliarder til egenkapitalen. SAS’ finansdirektør, Göran Jansson, ser planen række fem år frem, men det er en betingelse, at SAS tjener flere penge.

SAS flyvemaskine. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Aldrig samme situation igen.«

Det synes at være devisen for SAS, der nu har fremlagt en kapitalplan, der én gang for alle skal give selskabet mulighed for at flyve fri af bankernes klør.

Otte banker var for halvandet år siden tæt på at lægge SAS i graven, fordi de ikke ville stille en milliardkredit til rådighed for det hårdt pressede skandinaviske luftfartsselskab.

Bankerne kunne hverken blive enige med hinanden eller med de tre skandinaviske regeringer om, hvordan en redningsplan kunne skrues sammen. SAS var reelt i overhængende livsfare.

Som bekendt lykkedes det i sidste øjeblik at finde en løsning, og SAS flyver stadig. Tilmed er bundlinjen efter fem år med dundrende minus vendt til plus, og bedringen vil SAS nu bruge til at gennemføre den alternative kapitalplan, som Berlingske kunne fortælle om før jul.

Planen slår, hvis den gennemføres, mange fluer med ét smæk. Egenkapitalen styrkes, gælden nedbringes, det finansielle beredskab øges, og endelig skaffes den nødvendige medfinansiering til de i alt 42 nye fly, som SAS skal have leveret over de kommende otte år.

Kapitalplanen er et alternativ i den forstand, at der hverken skal sælges almindelige aktier eller traditionelle obligationer, men derimod såkaldte præference-aktier og konvertible obligationer. Det er blevet en forholdsvis udbredt model i Sverige, mens det er mere sjældent herhjemme.

I første omgang skal der her i februar sælges præference-aktier for minimum to mia. svenske kroner, der vil løfte egenkapitalen op på den rigtige side af seks mia. svenske kroner.

Nok så vigtigt har planen gjort det muligt at lande en ny kreditaftale frem til 2017 med én bank, nemlig London-afdelingen af schweiziske UBS, i stedet for ét stort konsortium af til tider stridende banker.

»Fordelen er, at vi får større frihed. Med denne plan kan vi stå på egne ben og se fem år frem. Det giver et fundament, men det er stadig et krav, at vi bliver bedre til at tjene penge de kommende år,« siger Göran Jansson, finansdirektør i SAS.

Præference-aktier er særlige i den forstand, at investorerne er garanteret et årligt udbytte på ti procent af aktieværdien, og på den måde minder de om risikable højrente-obligationer. Men til gengæld giver de yderst begrænsede stemmerettigheder.

Finansdirektøren fortæller, at interessen fra de institutionelle investorer som pensionskasser foreløbig har været god, og SAS gør det muligt at rejse så meget som 3,5 mia. svenske kroner ved salget af præference-aktier, hvis interessen er til det.

Dertil kommer et efterfølgende salg af konvertible obligationer – altså obligationer som på et senere tidspunkt veksles til aktier – for ligeledes to mia. svenske kroner, mens den bankkredit, som UBS stiller til rådighed, er på 150 mio. euro, altså godt 1,1 mia. kroner.

Kreditten er dermed kun omkring en tredjedel af den kredit, som SAS havde brug for, da redningsplanen i november 2012 kom i stand under voldsomme forhandlinger – endnu et tegn på SAS’ voksende frihed.

Når det hele er på plads i løbet af foråret, forventer SAS at have så god en kapitalbase, at der også er midler til den egenfinansiering, som SAS skal komme med, når der over de kommende otte år leveres i alt 42 nye fly.

»Vi arbejder videre med finansieringen af de nye fly, der for en stor dels vedkommende vil blive sale-and-lease-back (så man reelt lejer flyene, red.). Det skal kombineres med eksportkreditter og for en mindre del egenfinansiering,« siger Göran Jansson.

Den samlede ordreværdi på de 42 nye fly er tre mia. dollar, eller omkring 16,5 mia. kroner, så egenfinansieringen bliver kun en lille del.

Sydbanks analytiker Jacob Pedersen, der har fulgt SAS gennem mange år, vurderer planen som det rigtige for SAS, men understreger også, at det bliver på bekostning af de eksisterende aktionærer.

»Kapitaltilførslen sker efter vores vurdering på bekostning af de eksisterende aktionærer, der nu må se mindst 200 mio. svenske kroner i årlige udbytter tilgå ejerne af præference-aktier,« skriver han i en analyse og tilføjer:

»Et vægtigt positivt argument for de eksisterende SAS-investorer er dog, at kapitaltilførslerne nedbringer gæld og forbedrer SAS’ muligheder for at skabe sin egen fremtid.«

Jacob Pedersen understreger samtidig, at en lysere SAS-fremtid kræver mere end blot ny kapital, nemlig at indtjeningen forbedres markant fra den overskudsgrad på 3,3 procent, som SAS kunne fremvise i årsregnskabet i december.

»Med det aktuelle, hårde konkurrencepres kan det efter vores vurdering blive svært at levere,« skriver Jacob Pedersen med reference til meget svage trafiktal fra luftfartsselskaberne de seneste måneder.

Finansdirektør Göran Jansson lægger da heller ikke skjul på, at det bliver en hård kamp at løfte overskudsgraden til otte procent i 2016, som det er målsætningen.

»Vi tjener stadig alt for få penge, så det skal der laves om på. Der er hård konkurrence, så vi skal kæmpe for indtægterne, mens lavere omkostninger skal sikre, at vi tjener flere penge,« fastslår Göran Janssen.