SAS er måske reddet på den helt korte bane, efter at redningsplanen kom på plads i sidste måned, men flyselskabet kan allerede være i kapitalproblemer om et år, hvis der opstår uforudsete hændelser som askeskyer eller uheld. Og pengekassen er helt lukket hos regeringerne i Danmark, Norge og Sverige.

Det står klart, efter at SAS i går afleverede et regnskab, som afslører, at egenkapitalen trods redningsplanen om blot et år kan være under pres. Samtidig understregede finansminister Bjarne Corydon (S) på et åbent samråd i finansudvalget, at staterne ikke kommer med yderligere støtte til SAS.

De nye overenskomster gør ganske vist op med en slags tjenestemandspensioner, som har givet SAS enorme pensionsforpligtelser. Med gårsdagens regnskab står det dog klart, at SAS’ egen­kapital selv efter de nye overenskomster kan være nede på blot to mia. kroner, når nye regnskabsregler træder i kraft i november næste år. Med andre ord levner SAS’ egenkapital næppe plads til uforudsete hændelser, som ellers så ofte præger luftfartsindustrien.

»Den nye situation efterlader et SAS, der er væsentligt mere skrøbeligt, end jeg troede for bare en måned siden. Til næste efterår kan SAS ende med en egenkapital på bare to-tre mia. kroner. Det, synes jeg, er alt, alt for lav en stødpude for sådan et selskab,« siger Jacob Pedersen, der som senioranalytiker hos Sydbank har fulgt SAS gennem flere år.

Hos SAS tror man dog på et positivt resultat før skat i indeværende regnskabsår, samt at frasalg kan forbedre egenkapitalen, så man kan undgå problemer. Men selskabet medgiver, at det positive resultat kan væltes af uforudsete hændelser eller en stigning i brændstofpriserne. Skulle det ske, kan SAS allerede om et år være i store problemer igen. Derfor har Berlingske Business spurgt finansminister Bjarne Corydon, hvad staterne så gør.

»Det er et hypotetisk spørgsmål,« siger Bjarne Corydon, der understreger, at han er overbevist om, at SAS efter redningsplanen kan stå på egne ben.