SAS dømt for spionage mod Norwegian

SAS er blevet dømt for spionage mod konkurrenten Norwegian i Norge ved norsk landsret efter tidligere frfindelse i samme sag i den norske byret. Det skriver netavisen E24.

SAS er blevet idømt en bøde på fire mio. norske kr. for uberettiget at have indhentet og brugt virksomhedshemmeligheder fra Norwegian. Anklagemyndigheden havde krævet en bøde på det dobbelte.

"I følge dommen har SAS Norge hentet følsom information om Norwegian gennem bestillingssystemet Amadeus i perioden fra december 2001 til november 2005," skriver norske Dagens Næringsliv.

RB-Børsen