SAS Danmark åbner rute til Grønland

Offensiv fra SAS Danmark, der er i stærk fremgang. To ugentlige afgange.

Scandinavian Airlines Danmark åbner til maj en ny rute til

Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord), meddeler SAS.

Ruten vil blive befløjet fra maj til ultimo september med to ugentlige afgange i maj (mandag og fredag), og tre ugentlige afgange i juni, juli, august og september (mandag, torsdag og fredag). Første flyvning er 7. maj.

"Vi er meget glade for, at vi nu igen kan tilbyde vore kunder en rute til Grønland, og vi ser også frem til et samarbejde med Air Greenland, der kan flyve vore gæster videre til indenrigsdestinationer i Grønland.

Turismen i Grønland er i vækst, og Scandinavian Airlines Danmark ser frem til, at vi kan bidrage til denne vækst, siger adm. direktør i Scandinavian Airlines Danmark," Susanne Larsen.

Kangerlussuaq beflyves med to Airbus 319-fly, som er selskabets nyeste fly - anskaffet i sensommeren2006 - med plads til 141 passagerer.

(RB-Børsen)