En strejke i løbet af sommeren ville være altødelæggende for SAS. Sker det, vil det blive meget svært at få nye investorer til at skyde livsnødvendig, ny kapital ind i selskabet. Det siger selskabets topchef, Anko van der Werff, i anledning af luftfartsselskabets regnskab for andet kvartal.
»Jeg kan love, at jeg ikke har tænkt mig selv at strejke, men jeg vil derimod arbejde meget hårdt for at tiltrække investorer. Jeg håber, at alle forstår, at hvis de tager den type beslutning (om at strejke, red.), vil det komplicere mulighederne for at få nye investorer til SAS,« siger til Anko van der Werff.
Del: