Luftfartsselskabet SAS brager ned på børsen onsdag formiddag, hvor selskabets aktie klokken 09.07 er faldet med mere end 37 procent.
Tirsdag faldt aktien med mere end ti procent.
Reaktionen kommer på bagkant af, at Berlingske tirsdag kunne afsløre, at tiden med SAS som børsnoteret selskab snart kan være forbi.
Flere centralt placerede kilder oplyser til Berlingske, at planerne om en afnotering nu er så langt fremme, at det vil være »meget overraskende«, hvis SAS til efteråret fortsat er et børsnoteret selskab.
Dermed tyder meget på, at selskabet fremover blot vil have to ejere – den danske stat og den amerikanske kapitalfond Apollo.
Det sker efter et langt forløb, som begyndte sidste vinter. Dengang fremlagde SAS en omfattende spareplan, hvis mål var at skabe et luftfartsselskab, som var bedre indrettet til at klare sig i konkurrencen i branchen.
Planen indebar blandt andet store besparelser, nye overenskomstaftaler med medarbejderne og et stort indskud af kapital. For at få SAS gennem krisen sendte ledelsen siden luftfartsselskabet i en amerikansk chapter 11-konkursbehandling, der skulle sikre nye aftaler med selskabets kreditorer.
Samtidig indgik SAS en aftale med Apollo, som blandt andet lånte SAS godt fem milliarder kroner til en tårnhøj rente. Aftalen gav amerikanerne mulighed for at konvertere den gæld til aktier i selskabet.
Det er Apollo sandsynligvis på vej til, og kapitalfonden vil samtidig købe flere aktier. Ifølge Berlingskes oplysninger sigter amerikanerne mod en ejerandel på over 70 procent, mens den danske stat kommer til at sidde på de resterende aktier.
Aktier bliver nulstillet
Umiddelbart tillader europæiske regler ikke, at Apollo som amerikansk fond kan eje over 50 procent af aktierne i et europæisk luftfartsselskab.
Apollo er dog overbevist om, at europæiske myndigheder vil tillade fonden at gå over 70 procent, fordi en stor del af fondens kapital kommer fra europæiske investorer. Dermed er en del af fondens ultimative ejere europæiske, og det vil stille Apollo anderledes end for eksempel en ren amerikansk ejet fond.
Lykkes det at opnå en godkendelse, vil det blandt andet åbne for, at Apollo kan købe de øvrige aktionærer ud.
I første omgang vil alle de nuværende aktier blive nulstillet, når konkursprocessen er overstået. Herefter vil en række kreditorer få omdannet deres gæld til aktier.
Det drejer sig blandt andet om Norge og Sverige, som kommer til at sidde med mindre aktieposter. Også flere øvrige kreditorer bliver aktionærer. Ifølge oplysninger skulle Apollo være klar til at købe disse aktier.
»Apollo vil gerne sidde på så stor en andel af SAS som muligt,« siger en kilde.
Sideløbende har SAS sat gang i den officielle proces, som skal undersøge mulighederne for at få nye investorer ind i selskabet. Selskabet har tidligere oplyst, at det søger at rejse i alt 9,5 milliarder svenske kroner. Det svarer til cirka 6,25 milliarder danske kroner.
Dette kan dog vise sig at blive en skinproces, fordi Apollo med sidste sommers aftale reelt har kontrol med meget af det, som vil foregå ved det kommende ejerskifte.
De helt store tabere bliver altså de nuværende aktionærer i SAS.
De har været gennem årtier med dårlige resultater og adskillige udvandinger af deres værdier, når der løbende er kommet ny kapital ind i SAS, og nu tegner det til, at de kan vinke farvel til de sidste værdier.
Forklaringen er, at de nuværende kreditorer tager en meget stor nedskrivning, og dermed ikke efterlader noget til aktionærerne.
Rent teknisk bliver alle aktierne sat til nul. Nogle kreditorer får herefter vekslet deres gæld til aktier, og de, som ønsker yderligere aktier, skal komme med nye penge. Det betyder, at den danske stat skal skyde ny kapital ind, hvis den ønsker at lande på mellem 21,8 procent og cirka 30 procent, som det tidligere har været fremme.
Klokken 09.54 er aktien faldet med 25,87 procent.
