Sara fylder Google med bras og møg for 80 kr. pr. tekst

Kasino-ansat får løn for at lokke internetbrugere til at spille på nettet.

Foto: JOHANNES EISELE
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

SEO. Search Engine Optimization.

Det er hvad, Sara, der er i starten af tyverne, har arbejdet med for at tjene penge sideløbende med studiet. Et af de mange udenlandske online-kasinoer, der forsøger at skaffe danske kunder, har betalt hende op mod 80 kroner pr. tekst, hvor hun fletter forskellige emneord ind i danske tekster. Det skal få siderne til at lande højt i Google, når folk søger på de samme ord. Teksterne behøver ikke være af høj kvalitet, for pointen er ikke, at de besøgende skal læse teksten. Missionen er at lokke dem til at prøve lykken på firmaets hjemmeside.

Flere tech-folk har på det seneste brokket sig over mere skrammel blandt Googles søgeresultater, og i en afstemning på ComON fredag, sagde 72 procent, at Google har brug for "store forbedringer" eller skal laves "gennemgribende om" for at forbedre kvaliteten i søgeresultaterne. Lifehacker.com har også lavet en afstemningen. Hele 77 procent af deres brugere sagde, at resultaterne er blevet mindre brugbare på det seneste.

Sara skelner selv mellem "god SEO", hvor arbejdsgiveren betaler for en optimering af sider med reelt kvalitetsindhold, og "dårlig SEO", hvor opdragsgiverne betaler for kvantitet. Sara er også involveret i "god SEO", men dette interview handler udelukkende om hendes arbejde med "dårlig SEO".

Sara er et opdigtet navn, men hendes rigtige identitet er redaktionen bekendt.

Hvorfor vil du ikke frem med dit navn?

"Jeg vil helst ikke have mit navn på, når jeg laver søgemaskineoptimering, fordi det ligger i aftalen, at det ikke skal være totalt gennemarbejdede artikler. Det skal være på en bestemt længde, og så skal det være reklametekst med nogle bestemte keywords. I bund og grund vil det jo ikke helt holde i retten. Det er ikke er informationer, jeg har siddet og gennemarbejdet ordentligt. Det vigtigste er, at der skal være bestemte keywords i teksten i forskellige afsnit, og nogen gange er det svært at matche ordene, så det giver mening. Så ender teksten som en sludder for en sladder. Jeg er ked af at sige, at teksterne ikke er rigtige. Det er ikke noget, som er dårligt for nogen, men det kommer jo lige fra højrebenet og er ikke gennemtænkt," siger Sara.

Vil du selv betegne det som junk?

Neeej... Noget af det vil jeg måske. Nogen af artiklerne er gode, hvor der ikke er fejl i, men måske ligegyldige, andre vil måske være langt ude. Med det mener jeg, at det måske er fortællinger, anekdoter eller eventyr. Løgn og latin," forklarer Sara.

Hvordan har du det med at skrive tekster, der ikke behøver være sande?

"Jeg har ikke noget problem med det, for jeg opfatter det som reklamemateriale. Folk, som bruger internettet regelmæssigt og bruger Google som søgemaskine, de ved, at de skal være kritiske over for, hvad de læser. Jeg hjælper en virksomhed med at afsætte deres produkt. Jeg opfatter det ikke som en skoleopgave eller en rigtig artikel, hvor alt skal være sandt og rigtigt, men som reklamer," siger Sara.


Vil du selv sige, at artiklerne er værdifulde for forbrugere?

"Nej. Jo, nogen af dem er. I nogle tilfælde har jeg sat mig ind i markedet og beskrevet nogle forhold omkring produktet. Men jeg ser det ikke som, at det skal være værdifuldt for forbrugerne, men at virksomheden skal afsætte deres produkter. Jeg tror, at de fleste mennesker vil kunne se, at det ikke er almindelige artikler," siger Sara.

Hvordan har du det med at skrive artikler, der ikke er værdifulde for forbrugerne?

"Igen har jeg det ikke dårligt med det. I det hele taget, unge, som er studerende, har utrolig meget kildekritik. Hvis nogen går ind på en side, som jeg har skrevet, og tager det som gode varer, så synes jeg ikke, at det er mit problem. Det er personer, der ikke har ordenligt kildekritik. Jeg får op mod 80 kroner for at lave en artikel. Det er klart, at hvis jeg skulle sidde og researche og tjekke fakta, så er det en helt anden timeløn, jeg skulle have. Det er ikke, hvad de betaler mig for," siger Sara.

Hvad indgår i aftalen med arbejdsgiveren?

"Det skal være sætninger, der giver mening, og emnet skal give mening. Det kan heller ikke være fuldstændig faktuelt forkert. Jeg kan ikke skrive, at Osama Bin Laden er præsident i USA, men det er implicit en del af aftalen og aflønningen, at det ikke er grundigt researchet og faktatjekket. Hvis jeg skulle lave en ordentlig gennemarbejdet artikel, så skulle jeg have en helt anden timeløn. Men jeg forsøger at skrive det så godt som muligt, så det giver en form for mening. Det er i den bedre ende af junk, " siger Sara.

I gammeldags papirpublikationer, både artikler og reklamer, skrev man en tekst, der gav mening for læseren. Det er lige meget med dine artikler, fordi det ikke er meningen, at de skal læses, men blot lede give kliks gennem Google og så lede til køb på siden. Hvordan har du det med at lave de artikler?

"Jamen, igen vil jeg sige, at det handler om, hvordan man ser på det. Markedet for søgemaskineoptimering er ikke noget, jeg har skabt. Det er noget, som findes. Jeg spiller blot på samme bane, som alle webbureauer og marketingsfolk spiller på. Hvis det var et eller andet tvivlsomt produkt, eller hvis det var for at sende spam, det kunne jeg ikke finde på. Ved de søgeord, som jeg beskæftiger mig med, da vil folk ni ud af ti gange have ledt efter det produkt, som mine artikler leder hen på," vurderer Sara.

Hvordan ville du have det, hvis du søgte i Google, og der så kom en masse artikler op i søgeresultaterne, som er af lige så dårlig kvalitet som dine?

"Jamen, det kommer an på, hvilken information jeg søger. Hvis jeg søger neutral information om depression, og jeg så udelukkende bliver ledt ind på sider, som har en kommerciel interesse i at tjene penge på depressive - så handler det om, at jeg måske skal skrue lidt længere ned på siden og finde Wikipedias eller Netdoktors artikel om depression. Det handler om kildekritik. At det første fem hits på Google måske ikke er de bedste. Dét tror jeg, de fleste ved," siger Sara.

Oplever du selv at støde på junk, når du søger på Google?

"Nej, jeg synes faktisk ikke, at det er slemt. Men det er måske også, fordi jeg ikke bruger Google til vildt meget, og når jeg gør det, er det for at finde meget specifik information. Men det er klart, at man støder hele tiden på junk. Men det er bare et vilkår. Jeg tror, at det ligger i min generation, at man er utrolig kritisk over for det, man finder på nettet," mener Sara.