Sander klar med bredbåndskomité

Folk fra både medier, telebranche og endda en spilproducent sidder med i det udvalg, der skal diskutere, hvordan danskerne får lynhurtigt internet. Helge Sander har netop offentliggjort udvalget.

Formand for bredbåndskomiteen blev Erik Bonnerup, der har bestredet en række formandsposter tidligere Fold sammen
Læs mere
Foto: Tom Ingvardsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Videnskabsminister Helge Sander præsenterede tidligt mandag den komité, der skal komme med forslag til, hvordan Danmark i fremtiden kan ligge i front med udbredelsen af lynhurtige netforbindelser. Det sker, mens flere teleselskaber ellers har efterlyst en strammere politisk vision for telemarkedet i Danmark - og fortsat afventer en politiske beslutning om fremtiden for mobilnettene.

Selskaberne står nemlig overfor at skulle opgradere deres net til den nye, hurtige LTE-standard, der er næste store landevinding inden for mobilt bredbånd, men allerede på nuværende tidspunkt er der snak om, at licenserne skal bortloddes som auktioner, ganske som det skete med 3G-nettene. Dengang måtte selskaberne spytte milliarder i statskassen for retten til at bruge bestemte frekvenser til 3G.

Mobilt bredbånd er ellers en ikke uvæsentlig del af fremtidens telemarked - selskaberne forventer nemlig heftig vækst i antallet af danskere, der bruger mobilnettet til at surfe på internettet. En række andre lande har været hurtigere ude med at sætte gang i det mobile bredbånd end Danmark - og her viser erfaringerne, at massevis af internet-kunder foretrækker mobiliteten, selv om forbindelserne slet ikke hamle op med hastigheden i eksempelvis fiberoptiske kabler. Enkelte teleanalytikere forventer endda, at mobilt bredbånd i nær fremtid vil overhale det fastnetbaserede bredbånd i brug.

Nedsættelsen af bredbåndskomiteen kommer også efter, at teleanalytiker John Strand og en række andre erhvervsfolk åbent har kritiseret Helge Sander for at være for passiv i forhold til teleindustrien. John Strand gik endda så vidt som til at bestille aktindsigt i Helge Sanders kalender - en aktindsigt, der afslørede, at Helge Sanders kontakt med telebranchen har været ganske sparsom i hans ministertid og blot omfattet 14 møder på syv år.

Med den nye bredbåndskomité, imødekommer Helge Sander en del af kritikken - og komiteen er så bredt sammensat, at den også omfatter indholdsudbydere som eksempelvist Google og spilbranchen.

Formand for rådet blev den allestedsnærværende Erik Bonnerup, der også var formand for den udvalg, der arbejdede med politiets nylige kredsreform.