Samsungs overskud større end ventet

Samsungs resultat bliver fint modtaget af investorerne i Tokyo. Aktien stiger torsdag morgen dansk tid med 0,4 pct.

Foto: MICHAEL NELSON.
Læs mere
Fold sammen

Sydkoreanske Samsung er kommet ud af årets fjerde kvartal med et resultat, der var bedre end analytikernes forventninger på bundlinje.

Elektronikgiganten omsatte for 52.000 mia. won, hvilket svarer til omkring 296,7 mia. kr., og det var 200 mia. won mindre, end analytikerne ifølge Bloomberg News havde i kikkerten.

På bundlinjen realiserede Samsung et overskud på 5200 mia. won - eller hvad der svarer til 29,7 mia. kr., og det var dermed bedre end konsensus, der lød på 4800 mia. won.

Samsungs resultat bliver fint modtaget af investorerne i Tokyo. Aktien stiger torsdag morgen dansk tid med 0,4 pct.