Samsung investerer 38 milliarder dollar

Elektronikgiganten vil gennemføre rekordstore investeringer i 2011 for at styrke konkurrencesituation.

Foto: JUNG YEON-JE
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Seoul: Det sydkoreanske elektronikfirma Samsung vil bruge hele 38,3 milliarder dollar på at øge sin tilstedeværelse på det globale marked og udvikle nye forretningsområder i 2011.

Ud af dette beløb skal 26,6 milliarder dollar bruges på at bygge nye fabrikker til produktion af halvledere, fladskærme og anden elektronik. 10,8 milliarder dollar skal bruges på forskning og udvikling.


Samsung bruger 18 procent flere penge på investeringer end i 2010, hvilket skal være med til at "cementere Samsungs dominans på det globale marked inden for selskabets store forretningsområder", skriver selskabet i sin investeringsplan.

Det sydkoreanske selskab vil desuden ansætte 25.000 nye medarbejdere, hvilket er 11 procent mere end i 2010.

- Der er stadig usikkerhed i den globale økonomi, men vi er nået til beslutningen...i et forsøg på at styrke den globale konkurrenceevne i vores førende forretningsområder, skriver Samsung.

Selskabet er verdens førende producenter af fladskærme og hukommelseskort. Samsung er desuden den næststørste mobilproducent i verden.

Elektronikgiganten bidrager med næsten 20 procent af Sydkoreas bruttonationalprodukt.