Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Elektronikgiganten Samsung forventer allerede i år at sælge en million eksemplarer af sin nye, syv tommer store tavlecomputer, Galaxy Tab, og den vil komme i andre størrelser, så Samsung kan bemægtige sig en større del af det hurtigt voksende marked.
Galaxy Tab er en konkurrent til Apples armholdte iPad-tavlecomputer. Den blev lanceret på årets IFA-elektronikmesse i Berlin i september og kører med Googles styresystem Android.
I forskellige størrelser
»Forskellige størrelser af tavlecomputere vil blive lanceret af mange selskaber næste år. For at cementere vor stærke tilstedeværelse på tavle-PC-markedet forbereder Samsung også andre slags tavlecomputere,« siger J.K. Shin, som står for Samsungs mobilafdeling, til nyhedsbureauerne.Galaxy Tab har flere funktioner end Apples iPad indbygget. Blandt andet har den kamera, understøtter Adobe Flash, som bruges til TV på nettet, og har mobilforbindelse. Tilknyttet Galaxy Tab er et bibliotek til e-bøger, e-aviser og e-blade.
Apple har solgt omkring syv millioner iPad-computere siden fremkomsten i april 2010. Prisen for Galaxy Tab er dog væsentligt højere end Apples iPad. I Danmark sælges Galaxy Tab for omkring 6.000 kroner. iPad kan endnu ikke købes herhjemme, men mange har hentet den i udlandet.
Galaxy Tab kan først fra næste uge købes i hjemlandet Sydkorea.