70 meter over havoverfladen. Søren Hermansen kæmper med den rigtige grimasse til fotografen, mens han skræver over Bonusvindmøllens generator – kilden til strøm for 600 boliger på Samsø. Han fortæller, hvordan vindmøllen bidrager til, at Samsø kan blive både rollemodel og fristed for fremtidens Danmark. Søren Hermansen fortæller også om, hvor meget et japansk TV-hold fylder på den lille platform i toppen af vindmøllen, og hvor meget udstyr en National

Geographic-fotograf slæber med op ad de mange stigetrin – eller amerikanske journalister eller engelske for den sags skyld.

Den energiske øbo har erfaring med dem alle, for han fortæller en god historie. En vision, som tiltrækker ikke bare internationale medier, men også studerende, forskere og erhvervsfolk i hobetal – 6.000 sidste år, og som tilmed i kraft af Samsø Energiakademi ser ud til at kunne veksles til en god forretning for både store danske virksomheder, danske politikere og ikke mindst for den ø, der lægger udkantsområde til ideen.

Set fra toppen af en vindmølle giver det hele mening. Samsø er selvforsynende med 100 pct. grøn strøm og 70 pct. varmeproduktion fra sol, jord og biomasse. Alle øens energikilder er ejet af øboerne selv, og næste mål er allerede tegnet klart op: Samsø skal være fossilfri i 2020. Selvfølgelig er det en historie, der er værd at fortælle i både Amerika og Asien. Men det er også et godt bud på, hvor øsamfundet, trods tiltagende affolkning, kan finde aktive ben at gå ind i fremtiden på.

»Samsø er en meget lille prik på et verdenskort, men vi har opnået meget. Selvfølgelig er vores energiakademi for lille til at være reelle industripartnere for nogen, men vi har en markedsføringsværdi, der vækker interesse i virksomheder som Vestas og Dong, og vi er så småt ved at lære, hvordan vi udnytter den værdi,« siger Søren Hermansen.

Den værdi blev hævet betragteligt i 2008, da Time Magazine udråbte Hermansen til såkaldt »Hero of the environment« i en stort opsat artikel. Siden har han slået sit navn fast som en vaskeægte energi-kendis, forfatter, foregangsmand og tilmed hovedrolleinde­haver i en japansk tegneserie, der giver svaret på klodens – og et atomkraftfrit Japans – udfordringer. Samtidig er Søren Hermansen samsing med stort Ø, arbejdsgiver og optimist på sin hjemstavns vegne.

»Vi er lidt i knæ. Der er ikke de arbejdspladser, der har været, og de unge flytter. Men det er altså ikke ren depression, for Samsø er også en masse ressourcer og folk, som er gode til at se muligheder i nye tiltag. Jeg tror på, at vi kan blive et vigtigt åndehul i en fremtid, hvor alle er flyttet til byen. For når alt kommer til alt, kan ingen jo holde ud at bo i en by,« siger han med et grin.

Ikke en turistattraktion

Men selv om Samsø skal være et åndehul, skal øen ikke kun være et paradis for afslapning. Det skal være »for real«, siger direktøren: Et levende samfund baseret på alternativer til byen, hvor nichefødevarer og energisatsning spiller store roller.

»Vi erkender, at vores samfund ikke vokser, men vi har nogle ressourcer, som I kan bruge, og jeg tror på, at det handler om at skabe grobund for frivillige alliancer mellem udkant og byer,« lyder det.

Samsø Energiakademi har syv fuldtidsstillinger og kan ikke alene bære øsamfundets erhvervsmæssige fremtid, men akademiet viser mulige veje at gå og har bevist sin evne til at trække fagfolk til øen året rundt.

»Det er meget vigtigt for mig, at vi ikke er et eksperimentarium, men et akademi. Vi vil gerne have gæster, men vi er ikke en klassisk turistattraktion,« slår direktøren fast.

LÆS MERE I BERLINGSKE BUSINESS SØNDAG