Samfundet taber milliarder på patent-krumspring

Når patentet på et bestemt præparat udløber, forsøger medicinalvirksomhederne ved hjælp af forskellige manøvrer at holde de billige kopiprodukter væk fra markedet så længe som muligt.

Foto: Scanpix.
Læs mere
Fold sammen
'Patent-krumspring'. Det lyder som en joke, men det er ikke desto mindre et begreb, som er vidt udbredt i medicinalindustrien. Når patentet på et bestemt præparat udløber, forsøger medicinalvirksomhederne ved hjælp af forskellige manøvrer at holde de billige kopiprodukter væk fra markedet så længe som muligt.

Og disse krumspring koster hvert år forbrugerne og samfundet dyrt, fortæller Jens P. Kampmann, der er institutleder på Institut for Farmakoterapi, der hører under Sundhedsministeriet:

»Det er helt klassisk for medicinalindustrien at finde måder at forlænge patenter på. Dermed bliver medicinen dyrere for både patienten og samfundet,« siger han til Dagbladet Information.

En udregning foretaget af Industriforeningen for Generiske Lægeprodukter viser, at det ikke er småpenge, det drejer sig om, for priserne falder i gennemsnit 70 procent, når et kopipræparat kommer på markedet.

Foreningen har lavet udregninger for 15 navngivne præparater, hvor patenterne er blevet fornyede. Hvis der i stedet var kommet kopiprodukter på markedet, havde danskerne fra 2003 til 2007 sparet omkring 900 millioner kroner alene på de 15 produkter. Det samlede beløb som danskerne har mistet på grund af patent-krumspring, forventes derfor at være langt større, skriver Information.

Skifter til ny type medicin
Der findes mange former for patent-krumspring. Fælles for dem er, at de holder de billigere kopiprodukter væk fra markedet i kortere eller længere tid.

Novo Nordisk havde patent på human insulin frem til 2003. Men inden patentet udløb, stod virksomheden klar med næste generation af insulin, nemlig den analoge insulin. Produktet Mixtard 30 var eksempelvis baseret på human insulin.

Kort før patentet udløb, lancerede man NovoMix 30. På den måde vænner man læger, apoteker og patienter til at benytte den nye, patenterede medicin - i dette tilfælde NovoMix - inden det gamle patent udløber.

I dag er Mixtard 30 taget helt af markedet, og diabetespatienterne er nødsaget til at købe NovoMix 30, som desuden er 82 kroner dyrere pr. pakke.

Der er mange eksempler på, at medicinalvirksomheder benytter sig af den sidste tid af eneretten på et lægemiddel, fortæller patentadvokat i firmaet Inspicos, Peter Koefoed til Information:

»De lancerer næste generation af lægemidlet, lige inden patentet på det gamle løber ud, samtidig med at det gamle lægemiddel trækkes tilbage fra markedet. Dermed er alle skiftet til en ny type medicin, når de generiske alternativer kommer på markedet, og dette har i praksis vist sig at gøre det meget vanskeligt for generiske producenter at opnå markedsandele.«

Jens P. Kampmann er enig:

»Det er en klassisk øvelse. Man laver en ny formel, som tilsyneladende er bedre, og på den måde forlænger man patentet,« siger han til Information.

Noget pjat
Jens P. Kampmann har lavet en metaanalyse, hvoraf det fremgår, at der ikke kan påvises 'en klinisk forskel':

»Vi mener ikke, at det nye produkt er bedre, så det er noget pjat, at det gamle og billigere produkt skal tages af markedet af den grund. I det mindste burde man lade folk få et valg,« siger Jens P. Kampmann.

De analoge insuliner som eksempelvis NovoMix 30 virker hurtigere, men har ikke vist sig mere effektiv i flere undersøgelser foretaget af det uafhængige britiske forskningsinstitut, Cochrane Institute i 2005, 2006 og 2007, der allerede i 2004 skrev:

»Vores analyse viser kun en mindre fordel ved de analoge insuliner hos størstedelen af diabetespatienter, der behandles med insulin. Indtil langsigtede data om sikkerhed og effekt er tilgængeligt, foreslår vi en forsigtig tilgang til den ellers energiske markedsføring af analoge insuliner.«

De analoge insuliner som eksempelvis NovoMix 30 virker hurtigere, men har ikke vist sig mere effektiv i flere undersøgelser foretaget af det uafhængige britiske forskningsinstitut, Cochrane Institute i 2005, 2006 og 2007, der allerede i 2004 skrev:

»Vores analyse viser kun en mindre fordel ved de analoge insuliner hos størstedelen af diabetespatienter, der behandles med insulin. Indtil langsigtede data om sikkerhed og effekt er tilgængelige, foreslår vi en forsigtig tilgang til den ellers energiske markedsføring af analoge insuliner.«

Meget tyder på, at Novo Nordisk er lykkedes med manøvren. Den 6. august 2009 viste Novo Nordisks halvårsregnskab for 2008, at virksomheden tjente 10,4 milliarder kroner på analoge insuliner, hvilket er en stigning på 31 procent fra første halvår af 2008. De analoge insuliner udgør nu 64 procent af Novo Nordisks samlede salg.

At firmaet bevidst spekulerer i at udvikle nye generationer af insulin, når patentet udløber, så godt som afslørede Novos amerikanske senior vice president, Martin Soeters, tilbage i 2006 i et interview til business.dk. Der var uro omkring Novos aktiekurs, men Martin Soeters beroligede aktionærerne. I interviewet understreger han, at de analoge insuliner er beskyttet af patent frem til 2014.

Fra piller til smeltetabletter
»Og til den tid har vi den næste generation på markedet,« sagde han.Institutleder Jens P. Kampmann ser det som en bekymrende udvikling:

»Folk skal jo have den medicin, de skal. Hvis der var tale om en reel forbedring, så var det ok, men der er meget hyppigt ikke en reel forbedring, og for patienten og det offentlige bliver det dyrere,« siger Jens P. Kampmann.

Kopiproducenternes brancheforening, den Generiske Lægemiddelforening (IGL), er dem, der bliver ramt af originalproducenternes patentkrumspring.

Formand Lone Darket bekræfter, at manøvren gør det markant sværere for kopiprodukter at komme på markedet.

Hvis et præparat trækkes af markedet til fordel for et andet, så er lægerne med andre ord nødt til at skifte, men når kopipræparatet kommer året efter, er der ingen lægelig grund til at skifte tilbage til det 'gamle' præparat igen, forklarer Lone Darket. Denne metode er dog langtfra den eneste form for patentkrumsping, der findes, fortæller Jens P. Kampmann:

»Det her er en af de mere raffinerede måder, men Novo er også et af de mere raffinerede firmaer,« siger han.

»Man kan også lave sine piller om til smeltetabletter. Dem, der ligger inde munden og smelter. Altså man finder en ny måde at absorbere stoffet på. Det kan også være flere andre ting. Tabletter, der kan deles. Eller bare at de kommer i en ny, smart udgave,« siger han.

Den med smeltetabletten kender Lone Darket også:

»En smeltetablet var måske innovation første gang, den blev lanceret, men ikke de næste 100 gange. Og konsekvensen er i alle tilfælde, at man ikke bliver tilbudt den billigste tablet på apoteket, fordi der ikke er substitution, altså lægerne må ikke tilbyde en almindelig og billigere tablet i stedet for smeltetabletten,« siger Lone Darket.

Patenterne fungerer i dag som en slags 'belønning' til de virksomheder, der forsker og udvikler ny medicin. Det kan nemt koste op mod tre milliarder at udvikle og få godkendt et nyt præparat, og disse udgifter kan medicinalindustrien så siden tjene hjem gennem patentet. Men når det er udløbet, så er det udløbet, mener Lone Darket:

»Vi støtter fuldstændig, at medicinalvirksomheders innovation bliver beskyttet i nogle år, så man kan få sin investering hjem, men derfra bør vi have et frit og åbent marked. Derfor er den forretningsmodel, som er kommet frem hos originalproducenterne uhensigtsmæssig, fordi de sikrer, at der ikke er et frit og åbent marked,« siger hun.