Same procedure as last year – eller?

Sådan får du mest ud af din årsrapport og sådan får du den udarbejdet uden stress. Læs revisorens faste klumme.

En tilbagevendende begivenhed som har for vane at lægge økonomiafdelingen ned fra midt december og sende alle i gulvet med stress et godt stykke ind i det nye år. Fold sammen
Læs mere

Det var så 2014. Og midt i julestressen og nytårsballaden vendte en gammel kending tilbage: årsrapporten.

En tilbagevendende begivenhed som har for vane at lægge økonomiafdelingen ned fra midt december og sende alle i gulvet med stress et godt stykke ind i det nye år.

Men sådan behøver det ikke at være. En god måde at drible uden om stressfaktoren er f.eks. at lægge arbejdet med årsrapporten i faste rammer, så man kan gribe opgaven med ophøjet ro og gøre som »vi plejer«, afstemme forventninger og udarbejde en arbejdsplan med revisor, så man er enige om, hvad man skal bruge, hvem der gør hvad og hvornår. Så bliver det pludselig meget nemmere at overholde deadlines og nå i mål med årsrapporten, samtidig med at driften holdes kørende.

Et helt andet spørgsmål er, om du anvender din årsrapport til at kommunikere strategisk med dine interessenter og omverden? Hvis ikke, så er det måske på tiden at tænke nyt. En årsrapport behøver nemlig ikke at være et støvet værk, som kun består af tal, statistikker og formelle ord fra ledelsen. Og mange virksomhedsejere – store som små – undervurderer ofte, hvor effektivt et kommunikationsværktøj årsrapporten er, og hvor mange der faktisk læser årsrapporter.

For et par år siden begik CBS en undersøgelse, som viste, at årsrapporten er den vigtigste kilde til information om virksomheden. Samme undersøgelse viste, at virksomhederne undervurderer årsrapportens strategiske kommunikationspotentiale i forhold til at sætte forretningsstrategiske emner på agendaen.

Det lyder jo meget højtravende alt sammen – altså det med det forretningsstrategiske. Men selv for mindre ejerdrevne virksomheder er det relevant at tænke kommunikation og strategi ind i årsrapporten. F.eks. hvis virksomheden er på vej mod et generationsskifte eller salg, eller skal tiltrække investorer. Så er det vigtigt, at virksomheden fremstår professionelt med korrekte og relevante oplysninger helt fremme og vinklet attraktivt.

Den øvelse er faktisk ikke så svær. Skruer man de kommunikative briller på, kan man begynde med at tænke journalistisk i forhold til at fortælle de gode historier fra virksomheden og sætte fokus på aktiviteter, ambitioner og strategier. Ved at gå tæt på medarbejderne kan man give virksomheden et menneskeligt ansigt, som både løfter medarbejdernes stolthed og giver andre lyst til at søge mod virksomheden.

Det er i virkeligheden en relativ nem øvelse i iscenesættelse, der gør årsrapporten og virksomheden mere interessant – og som samtidig hjælper med at få virksomhedens budskaber ud over rampen.

Men inden vi fortaber os i kommunikationens vidunderlige virkemidler, skal vi ikke glemme, at kvaliteten af en årsrapport afhænger af kvaliteten af det materiale, man hælder i den. Og det begynder ved de processer, hvor materialet bliver genereret og valideret. Er de ikke er i orden, så er det på tide, at du tager en snak med din revisor. Du får alligevel brug for ham eller hende før eller siden.

God fornøjelse.