Samarbejde hjælper Lundbeck over patentkløften

Stadig mere tyder på, at Lundbeck slipper over den berygtede patentkløft med skindet på næsen. Selskabet har aldrig investeret mere og sendt flere nye lægemidler på markedet end netop nu.

Lys forude: Ulf Wiinberg er fortrøsningsfuld på Lundbecks vegne. Nye lægemdiler skal afløse de gamle sællerter. Foto: Niels Ahlmann Olesen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>At være et fokuseret, mindre nicheselskab med mere end 50 års erfaring inden for lægemidler mod sygdomme i centralnervesystemet (CNS) kombineret med vilje til at indgå forskningssamarbejder og partnerskaber.

Det er nogle af de forhold, som Lundbecks topchef, Ulf Wiinberg, fremhæver, når han skal forklare, hvorfor Valby-selskabet ser ud til at klare sig igennem patentudløbet på selskabets milliardsælgende depressionsmiddel Lexapro/Cipralex.

Midlet løb af patent i USA sidste år, og løber nu af patent på en række vigtige markeder uden for USA. Kun i Japan, hvor Lundbeck først lige har lanceret midlet, vil det fremover have nogen indtægtsmæssig værdi for selskabet.

»Vi kan se, at vi nu skiller os ud fra de andre farmaselskaber, der er ramt af patentudløb. Vi står midt i en fornyelsesproces, hvor vi sidste år lykkedes at hente et overskud hjem, samtidig med at vi har gennemført rekordinvesteringer i forskning og udvikling og står over for lanceringen af hele fire nye lægemidler i år. Det, som ikke er lykkedes for andre farmaselskaber, det sker nu for os,« siger Ulf Wiinberg. Han understreger samtidig , at Lundbeck har yderligere tre projekter i de afsluttende fase 3-forsøg.

I slutningen af marts kunne selskabet meddele, at det har valgt japanske Otsuka som samarbejdspartner til færdigudvikling af en ny, lovende Alzheimer-behandling. I forvejen er Lundbeck i tæt samarbejde med Otsuka om to lægemidler til behandling af skizofreni og psykoser.

Netop samarbejderne har været helt afgørende for Lundbeck. I dag har de fleste farmaselskaber – i hvert fald inden for CNS-området – indset, at det kræver samarbejde på alle fronter, fra den tidlige forskning til markedsføring, hvis de skal kunne udvikle lægemidler, der gør en behandlingsmæssig forskel, og som myndighederne derfor er villige til at betale for.

Lundbeck har på flere områder været en first mover, når det handler om samarbejde inden for forskning og udvikling, fra at være en drivende faktor inden for forskningssamarbejde mellem industri og universiteter i EU-regi til at indgå partnerskaber om udvikling og kommercialisering af lægemidler.

»Vi har indset, at vi ikke kan gøre alt selv. Vi er nødt til at have partnere, mange forskellige partnere. CNS er svært og dyrt. Selv om vi er specialiserede på området, har vi brug for at samarbejde med akademikere uden for virksomheden. Og vi er nødt til at have partnere til at dele udgifterne med i de sene faser, og når vi skal lancere lægemidlerne,« siger Ulf Wiinberg.

Netop nu er fokus hos Lundbeck ikke overraskende, at få de mange nye lægemidler færdigudviklet og godkendt. Det handler ikke mindst om at få overbevist myndigheder og forsikringsselskaber om, at de nye midler er så meget bedre end de eksisterende midler på markedet, at de kan opnå en ordentlig pris og ikke mindst tilskud.

Fokus er i mindre grad på Lundbecks konkurrenter, der primært tæller de helt store medicinalgiganter som Pfizer, Novartis, GSK, Johnson & Johnson og Eli Lilly.

»Det er klart, at vi har en række store konkurrenter, men vi er nok ikke så optaget af dem lige nu. Det, der er afgørende på medicinalmarkedet i dag, er at kunne vise betalerne, at lægemidlet er værd at betale for. Ellers bliver det ikke tilgængeligt for lægen,« siger Ulf Wiinberg.

Ifølge Wiinberg skal et lægemiddel være bedre end de eksisterende på markedet, hvis det skal opnå tilskud.

»Er det bedre, er der også en plads til det på markedet. Der er ingen tvivl om, at der er behov for bedre lægemidler inden for CNS-området. Verdenssundhedsorganisa­tionen, WHO, har for eksempel opført depression som nummer et på listen over sygdomme, der er dyre for samfundsøkonomien. Derfor er vi meget fokuserede på, hvordan vi udvikler bedre lægemidler, der indeholder reel innovation,« siger Ulf Wiinberg.

Fokus på innovation, afsluttende studier og godkendelsesprocesser og lanceringer på stribe koster imidlertid mange penge. Og som det fremgår af Berlingske Business Magasins sammenligning af Lundbeck og de store toneangivende selskaber i branchen – se også skemaet side 34 – er driftsindtjeningen faldet voldsomt, mens forrentning af egenkapitalen ligger under middel. Til gengæld ligger investeringerne i forskning og udvikling helt i top med 20 procent af omsætningen i 2012, mens de to andre danske medicinalselskaber Leo Pharma og Novo Nordisk ligger under gennemsnittet med 14 procent.

Den store hurdle

Den manglende indtjening er ikke den eneste bekymring, der hersker omkring Lundbeck, omend selskabet indtil nu har været forskånet for de store skuffelser ved godkendelsen af lægemidler.

Selskabets ledelse er særdeles optimistisk, når det handler om godkendelsen af blandt andet selskabets nye depressionsmiddel Brintellix, og forventer en godkendelse til efteråret. Alligevel tjener de amerikanske myndigheders afvisning af Novo Nordisks nye insulin Tresiba i februar i år som en påmindelse om, at man heller ikke i medicinalindustrien skal sælge skindet, før bjørnen er skudt.