Januar-udsalget af Mærsks aktiemajoritet i Dansk Supermarked ser nemlig ud til at dække ind for Brasilien-tabet i det indeværende års regnskab. Derfor fastholder konglomeratet sine forventninger om et resultat på fire milliarder dollars, hvilket er væsentligt højere end sidste års nettoresultat på over 3,8 milliarder dollars.
Det skyldes, at salget af supermarkedskæden vil blive bogført i 2014-regnskabet, fortalte administrerende direktør Nils Smedegaard Andersen tirsdag på et telefonisk pressemøde.
Mærsk solgte 48,68 procent af aktierne i dagligvarekæden, og de 2,8 milliarder dollars, selskabet tjente på det, er dermed 1,1 milliard dollars mere dagens nedskrivning på 1,7 milliarder.
Dagens nedjustering sker først og fremmest, fordi mængden af olie i den danske erhvervsgigants brasilianske oliefelter har vist sig væsentligt mindre end først antaget. Hertil kommer lavere oliepriser og dyrere omkostninger ved olieudvinding.