Salg forgylder direktør: "Nu skal jeg sidde og tænke i de skotske bjerge"

Den aarhusianske elektronikvirksomhed TC Group er blevet solgt til et filippinsk-baseret selskab for et "meget stort millionbeløb". Ejeren gennem 21 år forlader firmaet, mens det endnu er usikkert, hvad der sker med de 120 danske medarbejdere.

Siden i fredags har Anders Fauerskov kunnet kalde sig multimillionær. Han var direktør og medejer af den aarhusianske lyd- og elektronikvirksomhed TC Group, som er blevet solgt til Music Group, et holdingselskab med base i Filippinerne. Anders Fauerskov forlader nu TC Group efter 21 år i direktørstolen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: TC Group