Salg af kinesiske elbiler i Europa næsten halveret i august

Ikke siden februar 2023 er der blevet solgt så få elbiler fra kinesiske producenter. Det danske elbilsalg skyder fortsat i vejret, mens det samlede salg i Europa falder markant. Nye EU-afgifter vedtages i denne uge.

Den kinesiske bilproducent BYD er verdens næststørste elbilproducent efter amerikanske Tesla. Salget af kinesiske bilmærker er faldet betydeligt i august. Long Wei/AP/Ritzau Scanpix

Salget i Europa af elbiler fra kinesiske producenter blev næsten halveret i august.

Det var det laveste antal elbiler fra kinesiske bilproducenter, som er blevet solgt her i 18 måneder, altså siden februar 2023, viser tal fra analysefirmaet Dataforce.