Sagen, som alle tabte

Medmindre man ejer et stålværk, lever af at sælge kul eller repræsenterer europæisk sværindustri, er afstemningen om redningen af EUs system for handel med CO2 endt uden vindere.

Medmindre man ejer et stålværk, lever af at sælge kul eller repræsenterer europæisk sværindustri, er afstemningen om redningen af EUs system for handel med CO2 endt uden vindere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Brian Bergmann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Berlingske ser her nærmere på sagens hovedaktører, og hvad de fik ud af denne uges dramatiske afstemning i EU-Parlamentet i Strasbourg. En afstemning, hvor knald eller fald for CO2-kvotesystemet endte med fald.

CONNIE HEDEGAARD

EUs miljøkommissær ville trække 900.000 mio. CO2-kvoter ud af et rallende marked. Formålet var at hæve prisen, så det igen kunne blive attraktivt at investere i grøn teknologi og varige klimaforbedringer. Hun tabte med få stemmer i EU-Parlamentet, men et nederlag er et nederlag.

DANSK INDUSTRI

Topchef Karsten Dybvad har stik imod interesser hos danske grønne eksportlokomotiver som eksempelvis Grundfos, Danfoss og Vestas gjort sig til talsmand for, at Hedegaards redningsplan ikke skulle blive til noget, fordi det ville koste 300 mio. kr. årligt for virksomhederne. DI har via den europæiske paraplyorganisation Business Europe lobbyet for, at det ikke skal kunne betale sig at købe grøn energiteknologi. Frem mod næste afstemning er spørgsmålet: Er DI grøn eller sort?

DE GRØNNE EKSPORTLOKOMOTIVER

Den grønne eksport er hårdt ramt af de lave CO2-priser, samtidig kradser krisen. I dette scenarie er topchefer såvel som public affairs- afdelinger i Vestas, Grundfos og Danfoss mislykkedes med at gøre såvel DI som eksterne interessenter klart, at CO2-sagen er afgørende for Danmarks grønne guldæg. En annonce i Financial Times i mandags, hvor danske virksomheder opfordrede til et ja, var ikke nok til at tippe sagen.

DANSK ENERGI

Sammenslutningen af danske energiselskaber har lobbyet massivt for et ja til backloading, men slikker nu sårene. Næste afstemning er afgørende, og lobbyindsatsen bliver ikke mindre nu.

SHELL, STATOIL OG DONG

Energigiganterne har argumenteret markant for, at det skal koste at forurene med CO2, også selv om fossile brændsler er kernen i deres forretning. Hvorfor? Fordi CO2-kvotesystemet driver den innovation, som eksempelvis investeringer i CO2-lagring, som energigiganterne er afhængige af. Samtidig er deres strategiske interesse i at afsætte gas svækket, så længe kvotepriserne gør det gratis at fyre med kul. Eneste fordel er, at eksempelvis Shell nu fremstår som grønnere end DI.

EFTA

Norge, Liechtenstein, Schweiz og Island deltager i EUs kvotesystem, men stod som ikke-EU-medlemmer helt uden for indflydelse i afstemningen.

AUSTRALIEN

Er i færd med at koble sit kvotesystem til EUs, som efter afstemningen faldt til det hidtil laveste niveau.

CO2-MARKEDET

Handel med CO2-kvoter skulle have gjort det attraktivt at lave klimaforbedringer, men markedet er med det lave prisleje irrelevant i forhold til det mål. Ekstremt risikovillige investorer er de eneste, der drager fordel af den over-volatile handelsplads med unaturligt store udsving.

BENDT BENDTSEN

Ingen har taget så mange tæsk i sagen som Bendt Bendtsen (K), medlem af parlamentets konservative EPP-gruppe. Modstanden fra gruppemedlemmer har været massiv og presset fra lobbyisterne stort. Men midt i nederlaget er hans politiske håndværk uantastet: Det lykkedes ham at overbevise 70 konservative, der tidligere havde stemt imod, om at stemme for. Et løft på 17 procent i forhold til en tidligere, vejledende afstemning.