Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Flere lokker nu med konkurrencer, hvor kunder, som bestiller en salgsvurdering eller et møde, samtidig deltager i lodtrækningen om store præmier.
- Vi skal have nogle boliger til salg, og derfor har vi sat en bil på højkant. Vi mangler varer på hylderne, lyder forklaringen fra Niels Jørn Garder, ejendomsmægler og bestyrelsesformand i Realmæglerne.
Hos EDC-mæglerkæden kan man blandt andet vinde en fodboldrejse til Sydafrika eller en fladskærm, hvis man aftaler et møde eller bestiller en salgsvurdering.
Hos Realmæglerne og søsterkæden BoligOne kan boligejere vinde en bil af mærket Fiat 500, hvis de bestiller en salgsvurdering inden 1. juni.
De reklamerer blandt andet med konkurrencen i en husstandsomdelt reklame, og det virker, siger Niels Jørn Garder.
Hos Forbrugerrådet er afdelingschef Mette Boye ikke begejstret for ejendomsmæglernes konkurrencer. I forvejen er det meget svært for forbrugerne at få overblik over priser og produkter hos ejendomsmæglerne, og konkurrencerne kan gøre det endnu mere svært at sammenligne mæglerne, mener hun.
- Det ville være bedre, hvis de fokuserede på deres kerneydelser, i stedet for at bruge kræfter på at udtænke konkurrencer og finde på smarte måder at få gjort opmærksom på sig selv, siger hun.