Særligt ét land udfordrer kinesernes turistbegejstring for Danmark: Det kan de sagtens mærke i Tivoli

Coronapandemien betød, at turisterne fra Asien i store træk vendte Danmark ryggen. Men særligt én meget stor nation kan stadig mærkes i Tivoli og har nu vippet kineserne af pinden.

Tivolis kommercielle direktør, Niels Erik Folmann, kan godt genkende det billede, tallene viser. Asiens interesse for Danmark falder, og ét land er ved at overgå Kina. Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Årene med en verdensomspændende coronapandemi var en benhård lussing for den danske turismeindustri, som tabte milliarder af kroner på manglende besøgende fra sommerglade gæster fra nær og fjern.

Men nu er gæsterne altså for alvor tilbage i Danmark og i det københavnske sommerland.