Særlig dansk myndighed behandler Nordea-flytning

I al stilhed har Erhvervsministeriet oprettet en task force, der skal behandle alle spørgsmål omkring Nordeas mulige flytning til København.

Foto: Ints Kalnins. Arkivbillede. Særlig myndighed behandler Nordea-flytning. REUTERS/Ints Kalnins/File Photo
Læs mere
Fold sammen

Mens Nordeas ledelse i øjeblikket overvejer, om storbanken skal flytte sit hovedsæde væk fra Stockholm, har det danske embedsværk gennem længere tid forberedt sig på, at Nordea skulle rykke ind i Danmark.

Erhvervsministeriet oplyser således til Berlingske, at der »i forbindelse med behandling af spørgsmålet vedrørende Nordeas mulige flytning af hovedsæde til København er blevet nedsat en selvstændig forvaltningsmyndighed med deltagelse af relevante myndigheder«.

»Generelt kan det oplyses, at nedsættelsen af tværministerielle arbejdsgrupper mv. som selvstændige forvaltningsmyndigheder typisk sker i tilfælde, hvor der vurderes at være et behov for, at udøvelsen af koordinerende funktioner i centraladministrationen er henlagt til et særligt organ, som er oprettet i dette øjemed. Det er ikke usædvanligt, at sådanne tværministerielle arbejdsgrupper anses som selvstændige myndigheder i forhold til andre myndigheder,« lyder det i et skriftligt svar fra ministeriet.

Nordea har ifølge Erhvervsministeriet for nogen tid siden rettet henvendelse til ministeriet. Og derfor har ministeriet valgt at oprette den særskilte enhed, som typisk også er undtaget aktindsigt, for at have et fortroligt forum, hvor storbankens ledelse kan diskutere konsekvenserne af en hovedsædeflytning til København med embedsmændene.

»I forhold til den konkrete myndighed, der spørges ind til, blev der den 6. april 2017 truffet beslutning om at oprettet en sådan selvstændig forvaltningsmyndighed. Denne myndighed skal behandle de spørgsmål, der måtte opstå i forbindelse med Nordeas mulige flytning af hovedsæde til Danmark,« skriver ministeriet.

Forvaltningsmyndigheden har deltagere fra Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Finanstilsynet, Nationalbanken og Skatteministeriet.

Baggrunden for flytteplanerne er, at den svenske regering har foreslået en stigning i afgiften til den såkaldte resolutionsreserve. Ifølge Nordeas egne beregninger vil stigningen betyde, at banken i 2019 skal betale ekstra fem milliarder svenske kroner ind til reserven.

Nordea har desuden udtrykt dens skepsis i forhold til, at reserven, som bankerne betaler ind til, er en del af det svenske statsbudget. Det betyder, at politikerne kan råde over pengene, og at de ikke ubetinget nødvendigvis skal gå til sikring af bankerne i tilfælde af en ny krise. Herhjemme betaler bankerne også ind til en lignende fond – afviklingsfonden - men det er en særskilt fond under Finansiel Stabilitet.

Ifølge den svenske avis Svenska Dagbladet skulle Nordea på et bestyrelsesmøde i tirsdags have truffet beslutningen om, hvor hovedsædet skal placeres. Banken selv har dog mandag afvist, at der overhovedet skal holdes et bestyrelsesmøde denne dag. Overfor Berlingske er meldingen, at man heller ikke ønsker at kommentere forløbet omkring den danske, selvstændige forvaltningsmyndighed.

Herhjemme har meldingen fra Erhvervsministeriet hidtil lydt, at man meget gerne ser Nordea flytte til Danmark, og at der ikke påregnes nogen yderligere beskatning af banken. Men en lang række finansordførere åbnede i sidste uge overfor Berlingske op for, at der skal tages højde for, at med en bank af Nordeas størrelse – dens samlede balance på 4.581 mia. kroner udgør 222 pct. af det danske BNP – følger også en markant større risiko.

Dermed sagt, at Nordea måske bør regne med, at de danske politikere i lighed med de svenske, ønsker en ekstra kapitalmæssig garanti for, at det ikke er skatteyderne, der må holde for, hvis en ny krise rammer, og den rammer Nordea.

Laes mere