Sådan undgår du at glemme dit kursus

For mange udviklingskurser ender som døgnfluer, fordi de nye værktøjer ikke kommer med hjem i dagligdagen. Ekspert giver sit bud på, hvordan den nye viden huskes.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

- Jeg føler mig ofte stresset, og jeg tror blandt andet, det er fordi, jeg altid kommer til at melde mig til at skrive referatet, siger en kvinde på et kursus i stresshåndtering.

Kursuslederen forklarer, hvordan typisk kvinder har det med at gribe alle de bolde, der kommer ind i deres luftrum. Bagefter kommer hun med en række gode råd til, hvordan kvinden kan lære at lade være med altid at melde sig.

- Det var nogle rigtig gode og brugbare råd og et virkelig godt kursus, siger den stress-ramte kvinde under evalueringen.

Ti dage senere melder hun sig til at skrive et referat, selvom hun har dårlig tid.

Den situation er langt fra enestående, men desværre temmelig typisk, mener Janni Thomsen fra kursusvirksomheden Rahbæk Thomsen. Hun har specialiseret sig i at gå skridtet videre end bare at afholde kurser, men også at følge op på deres effekt bagefter og prøve at forhindre, at kursusmappen ender i reolen.

Ud med det generelle- For det gør den tit. Under kurset er deltagerne meget begejstrede, og følelsen af forandringslyst varer måske ved to-tre dage efter kurset, men man får ikke ændret dagligdagen, og så har det jo været spildt.

Årsager er der mange af. For eksempel at resten af afdelingen ikke er med på forandringerne, eller at det kræver en indsats at ændre på rutinerne,« siger Janni Thomsen.

Efter at have drevet kurser i en årrække og oplevet alt for mange gode kursusforløb fordampe væk som handlingsløse, gode intentioner, er hun nu begyndt at arbejde målrettet med at sikre kurser, at de får effekt.

For der er faktisk ting, man kan gøre for at fastholde den nye viden.

- En vej at gå er at gøre kurset meget konkret. Jeg bruger tit at få kursusdeltagerne til at udfylde et skema, en slags opgaveliste, allerede inden kurset. På listen oplyser de, hvad de allerede ved noget om, og hvilke problemer de står med. Hvis så syv ud af otte kender meget til stress, kan vi springe let hen over den generelle introduktion – som de kan læse om i papirerne – og tage hul på deres personlige eksempler i stedet, siger Janni Thomsen.

Et andet hit er at gøre kurset praktisk. En dag fortalte en kursist om, hvor meget det irriterede ham, at det altid var ham, der skulle rydde op i køkkenet. Her tog Janni Thomsen kursisterne med ud i det pågældende køkken og tog hul på problematikken dér.

Inden for 14 dageHoldene på et kursus må heller ikke være større end fem-otte kursister, for så kan nogle forsvinde i mængden.

Det gælder om at tage hul på konkrete fiaskoer, i stedet for bare at male et rosenrødt billede af, hvordan det kunne være. Og efter kurset ringer Janni Thomsen kursisterne op inden for én til to uger:

- Opfølgning er en rigtig vigtig ting, når det kommer til at fastholde det lærte. Det er i løbet af de første 14 dage, at kursusmappen kommer op på reolen, men hvis jeg ringer og spørger, om noget er blevet forandret, tvinger det medarbejderen til at forholde sig til det. Måske har de ikke ændret på noget, men så snakker vi om hvorfor og lægger planer for, hvad næste skridt så er, siger Janni Thomsen.

Og er mappen kommet på hylden, er det jo muligt at tage den ned igen.