Sådan stresstester man en bank

Alle banker i EU, herunder de danske, skal gennemgå en stresstest for at vurdere, om de kan klare en alvorlig økonomisk krise. Men testen giver ikke nødvendigvis et korrekt billede af bankernes modstandskraft.

Foto: Modelfoto/Colourbox
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

"Stresstest". Det lyder som noget man får foretaget hos en læge, og princippet er egentlig også det samme.

Formålet med en stresstest er at vurdere, om en bank eller en gruppe af banker er i tilstrækkelig økonomisk form til at håndtere en alvorlig krise i samfundsøkonomien.

Princippet er egentlig det samme som når en læge skal teste konditionen hos en patient, eller nok nærmere den situation som man står i, hvis man skal købe en ny bolig.

Stresstest for familien Danmark
Når man skal købe en ny bolig ved man, hvad man tjener, men særligt i disse tider er det også almindeligt at se på, om man har råd til boligen, hvis familiens økonomi ændrer sig. Det er, i princippet, det samme som når en bank skal stresstestes.

En af de store udfordringer i en stresstest er, hvor meget stress man skal teste for. Skal man regne på hvad der sker hvis halvdelen af et par mister sit job og skal leve af arbejdsunderstøttelse? Skal man teste hvad der sker hvis begge bliver arbejdsløse? Skal man regne på om en eller begge er arbejdsløse i lang eller kort tid, eller om man bliver skilt?

Problemet er, at en hård stresstest - eksempelvis at både manden og konen bliver arbejdsløse - vil betyde at man ikke har råd til at købe en bolig der ligger nogenlunde godt og har plads til børnene. Så man er nødt til at finde et kompromis.

Hvor meget skal bankerne stresses?
Situationen er nøjagtig den samme, når en bank selv skal gennemføre en stresstest, eller Nationalbanken eller andre skal gøre det for dem.

Stresstest for en bank går i store træk ud på, at man prøver at se, hvad der sker med bankernes indtjening, hvis der bliver økonomisk stormvejr. Det gør man ved at etablere en database, der indeholder bankernes regnskaber, som kan sammenholdes med hvordan økonomien har udviklet sig i den samme periode.

Derefter kan man opstille nogle forskellige scenarier. Eksempelvis at den økonomiske aktivitet falder, at arbejdsløsheden stiger og at ejendomspriserne falder.

Gæt på effekt af økonomisk uvejr
Ved hjælp af databasen kan man gætte på, hvad der sker, hvis økonomien ændrer sig. Normalt betyder højere arbejdsløshed at flere husholdninger ikke kan betale deres lån som aftalt, mens faldende ejendomspriser reducerer den sikkerhed som bankerne har udlånt mod, og faldende økonomisk aktivitet betyder ofte at nogle virksomheder vil komme i problemer.

Det er alt sammen noget, der kan ramme bankerne på indtjeningen, og derfor er det vigtigt at se, hvor hårdt de kan blive ramt, og om de har tilstrækkelig med kapital til at stå uvejret igennem.

Det er en øvelse, som Nationalbanken jævnligt foretager for de 15 største banker, mens bankerne selv skal have en stressmodel der er godkendt af Finanstilsynet, som skal bruges, når banken selv beregner, hvor meget kapital man skal have for at være rimeligt sikker på, at man kan klare nedgangstider.

Samme model - forskellige resultater
Erfaringen viser, at det er svært at bruge stresstest i praksis. For eksempel lavede Nationalbanken i april 2008 en stresstest der viste, at danske banker generelt var robuste og godt rustet til at klare økonomisk medvind.

Men mindre end et halvt år senere sagde Nationalbanken at bankerne havde brug for 70 milliarder kr. i ekstra kapital, hvis man skulle være sikre på at de var polstrede til en hård økonomisk krise. Modellen var sådan set den samme, men man ændrede på de scenarier som der blev stresstestet på, og det førte til det markant anderledes resultat.

På samme måde har de danske banker hidtil testet på, hvad der sker hvis Danmark kommer ind i en mild recession, men de har nu fået besked fra Finanstilsynet om, at nu skal bruge et mere pessimistisk scenarie.

For at bruge analogien fra de private boligkøbere, så er man nu begyndt at regne på at halvdelen af et par får lavere indkomst, men der er stadig meget langt til at regne på at begge bliver arbejdsløse - dels fordi man anser det for urealistisk, og dels fordi det ganske enkelt vil betyde at stort set alle banker får brug for voldsomt mere kapital.

Lad markedet stressteste
En anden måde at stressteste er at se på hvad finansmarkederne mener om en banks soliditet. Det kan man indirekte måle ved ganske enkelt at se på aktiekursen - en faldende aktiekurs er et signal om, at banken ventes at løbe ind i modvind, og hvis kursen falder voldsomt kan det være et tegn på, at der opstår frygt for bankens fremtid.

En lidt mere avanceret metode er at se på markedet for Credit Default Swaps, eller CDS'er. Det er groft sagt en forsikring mod at en virksomhed går ned. Hvis man for eksempel ejer obligationer udstedt af Danske Bank for 10 mio. kr., så kan man købe en CDS der udbetaler 10 mio. kr. hvis banken går ned inden for fem år.

Meget dyrere at forsikre mod konkurs
CDS'er handles ikke på en børs men mellem banker og avancerede investorer. Eksempelvis koster en fem-årig CDS på Danske Bank i øjeblikket 130 basispoint. Det betyder, at man skal betale 1,3 pct., eller 130.000 kr. om året, at forsikre sig mod et tab på 10 mio. kr.

CDS-priserne har under finanskrisen bevæget sig endnu mere end aktiekurserne. I begyndelsen af juni 2008 kostede en fem-årig CDS på Danske Bank 88,5 basispoint, mens den i finansstormen i begyndelsen af oktober kostede 396,5 point.

Beregning af konkursrisiko
Ud fra CDS-prisen kan man beregne en teoretisk konkursrisiko. Igen for at bruge Danske Bank som eksempel, så er der ud fra dagens CDS-pris i teorien 1,5 pct. risiko for at Danske Bank går konkurs inden årets udgang, mens der er 19,2 pct. risiko for at banken går ned inden for de næste ti år. I oktober var der op til 35 pct. risiko for en konkurs, ifølge CDS-priserne.

Problemet med markedsbaserede risikomodeller er dels, at der ikke er børskurser for unoterede banker, og dels at der kun findes CDS-priser for de absolut største banker. Samtidig kan der være mange faktorer der påvirker markedspriser, som ikke nødvendigvis har noget med bankens sundhedstilstand at gøre.

Hvad så med solvensen?
Basalt set har man hidtil brugt bankernes solvens som en ledetråd til en banks soliditet. Alt andet lige, så vil en bank med en høj solvens være mere solid og bedre i stand til at modstå økonomisk dårlige tider.

Problemet er bare, at alt andet ikke er lige. Eksempelvis havde Løkken Sparekasse en solvens der var mere end det dobbelte af lovens minimum på otte pct. Dermed var sparekassen på papiret en af Danmarks mest solide, men det forhindrede ikke Løkken Sparekasse i at gå ned. Det viste sig efterfølgende, at banken havde uhyre risikable engagementer med mindre end 70 kunder, men det var nok til at knække den.

Derfor skal man altid være forsigtig med at tro at en bestået stresstest kan garantere, at en bank ikke går ned. For hvis man stresser nok, så vil enhver bank kollapse.