Sådan så det ud, da 30 iværksættere fik ét minut hver i en elevator med Morten Strunge

Onsdag offentliggøres de 15 finalister i Berlingske Business nye iværksætterkonkurrence, Berlingske Business Boost. Få her et glimt af hvordan det gik, da 30 iværksættere fik chancen for at pitche deres idé foran serieiværksætteren Morten Strunge.

 

Et minut, én chance - og så i en elevator med Mofibo-stifter og superiværksætter Morten Strunge.

Sådan lød spillereglerne, da 30 håbefulde iværksættere fik chancen for at pitche deres idé i et såkaldt »Elevator Pitch«.

De 30 start-ups kæmper om en plads i finalen i Berlingske Business nye iværksætterkonkurrence, Berlingske Business Boost. På onsdag skærer vi halvdelen fra og offentliggør de 15, der i finalen dyster om at blive årets vindere. Følg med her på Business.dk.