Sådan rammer EUs skrappere klimakrav dig

EU-Kommissionen har spillet ud med et krav om, at Danmark skal skære markant i sin udledning af drivhusgasser. Berlingske giver her fem bud på, hvor danskerne kommer til at mærke klimatiltagene.

Foto: Gert Nielsen

EU-Kommissionen har spillet ud med et krav, der skal reducere drivhusgasudledningen fra den såkaldt »ikke-kvotebelagte sektor« med 39 pct. inden 2030. Sektoren dækker i Danmark over landbruget, transportsektoren og bygninger. Energiminister Lars Chr. Lilleholt vil endnu ikke spekulere i konkrete tiltag, men det står klart, at det vil kræve en indsats på alle tre områder at imødekomme kravet. Berlingske giver her fem bud på, hvor danskerne kommer til at mærke klimatiltagene.

Højere priser ved tanken

Hvis transportsektoren skal reducere sin udledning af CO2, kommer man ikke uden om personbilerne. EU-Kommission har allerede lagt vægt på vigtigheden af at introducere mere miljøvenlige biler, og det vil formentlig kræve en større afgiftsomlægning. Her vil det kunne presse flere bilister over i elbiler og hybridbiler, hvis benzinprisen stiger. Der er desuden diskussion om, hvorvidt transportsektoren kan rykkes over i kvotesystemet. I det tilfælde vil CO2-kvoteprisen formentlig blive overført til forbrugerne gennem stigende benzinpriser.

Regningen fra oliefyret

Foto: Iain Campbell.

Omkring 200.000 danske boliger opvarmes i dag med oliefyr, og den type opvarmning bliver formentlig dyrere, når boligmassen skal bidrage til klimakravene. Flere steder i energidanmark tales der om behovet for elektrificering af varmesektoren, men det nuværende afgiftssystem tilgodeser ikke elektricitet. Derfor kan man godt forestille sig en afgiftsomlægning her, og det er ikke utænkeligt, at en del af det mistede statsprovenu skal hentes hjem gennem flere afgifter på fyringsolien, der for øjeblikket har mindre end halvt så store afgifter som el til opvarmning.

Ekstra kroner i køledisken

Foto: SØREN STEFFEN.

De nye EU-krav bliver udfordrende at implementere i landbruget. Sektoren er i forvejen ekstremt presset af lave priser på mælk, køer og svin, og derfor er pengene til energioptimeringer små hos de danske landmænd. En mulighed er at sende de øgede udgifter videre til forbrugerne. Viceformand i Landbrug & Fødevarer, Lars Hvidtfeldt, tror dog ikke på den model, fordi danske forbrugere er meget mere fokuserede på pris end på kvalitet.

Mere grønt i aktieporteføljen

Foto: DeshaCAM.

DI har vist sin opbakning til EU-Kommissionens udspil. Det skyldes nok et langt stykke hen ad vejen, at de danske erhvervskompetencer passer ganske godt til nogle af ambitionerne. For eksempel er det forventningen, at biobrændstoffer vil udgøre 15-17 pct. af det samlede energiforbrug i transportsektoren i Europa i 2030, og den slags målsætninger er guf for en dansk virksomhed som Novozymes, der leverer enzymer til netop biobrændsel.

Brugt bil i prisfald

Fra flere sider i dansk erhvervsliv kaldes der på en ændring af registreringsafgiften, så den i højere grad tilgodeser teknologien i nye biler, hvor den i dag er værdibaseret. Går en sådan afgiftsomlægning igennem, vil det formentlig betyde, at man vil kunne købe f.eks. en Ford Mondeo billigere end tidligere, hvilket igen vil smitte af på prisen på de brugte biler.