Sådan opstod tabet i OW-datterselskabet Dynamic Oil Trading

Anders Németh, som er advokat for en af de centrale personer i OW Bunker-skandalen, den tidligere kinesiske finansdirektør fra datterselskabet i Singapore, giver her sin version.

Anders Németh, som er advokat for en af de centrale personer i OW Bunker-skandalen, den tidligere kinesiske finansdirektør fra datterselskabet i Singapore, giver her sin version. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kasper Palsnov
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Advokat Anders Németh, der har erfaring som forsvarsadvokat fra en stribe sager i Danmark om økonomisk kriminalitet, giver her Berlingske Business’ læsere sin – forenklede – fremstilling af, hvordan OW Bunkers datterselskab i Singapore, Dynamic Oil Trading, drev sin forretning. Fortællingen drejer sig om oliehandel, kredittider og træk på central kassekredit:

»1. januar 2014 køber Dynamic en tønde bunkerolie af Shell til ti dollar med 30 dages kredit og sælger tønden til sin kunde i Singapore, Tankoil, for 11 dollar med en kredittid på 60 dage. Dynamic kan så bogføre en gevinst på en dollar, et debitortilgodehavende på 11 dollar og en kreditorforpligtelse på ti dollar.«»Når de 30 dage er gået, betaler Dynamic via træk på OW Bunkers kassekredit hjemme i Danmark de ti dollar til Shell. Dynamic har stadig tjent en dollar – under forudsætning af, at Tankoil, når de 60 dage er gået, betaler de 11 dollar,« forklarer Anders Németh.

»Dynamic køber hen over året en masse olie og sælger det videre til Tankoil på en længere kredittid end den, Dynamic selv har hos Shell. Det betyder, at Dynamic skubber en stadig større debitor foran sig, og hver måned trækker Dynamic penge på kassekreditten i OW Bunkers bank.«

På et tidspunkt kommer Dynamics kunde, Tankoil, i problemer, hvilket sætter Dynamic i et dilemma. På den ene side har OW Bunkers datterselskab interesse i at holde hånden under Tankoil, fordi hele selskabets tilgodehavende ryger, hvis Dynamic trækker tæppet væk under kunden. Omvendt er det også farligt for Dynamic at blive ved med at handle med Tankoil.

»Dynamic vælger imidlertid måned for måned at opbygge Tankoil som en meget stor debitor, men samtidig får Dynamic ikke bedre kredit hos Shell, så Dynamics træk på OW Bunkers kassekredit bliver større og større – hvilket alle med adgang til økonomisystemerne kan se – for til sidst at ende i en kæmpegæld på 750 mio. kr.

Dynamic var en lille organisation med begrænsede driftsudgifter, så det er klart, at et beløb på 750 mio. kr. kun kan stamme fra, at man har opbygget et stadig større debitortilgodehavende,« understreger han.

»Dynamics træk på OW Bunkers kassekredit er selvfølgelig ikke nogen statshemmelighed hos moderselskabet i Aalborg. Så snart pengene trækkes op af den fælles kasse, kan alle holde øje med det. Du kan ikke over en lang periode have så stort et træk, uden at folk hos OW Bunker kan lægge to og to sammen. Det illustrerer i mine øjne, at ingen har forsøgt at skjule noget i forhold til ledelsen i Danmark,« siger Anders Németh.

Det er vigtigt for Anders Németh at få forklaret omverdenen, hvordan Dynamic Oil Trading opererede, fordi forretningsmodellen efter hans mening viser det indlysende, at alle med adgang til OW Bunkers netbank kunne følge med i, hvor meget Dynamic trak på OW Bunkers kreditfacilitet.

»OW Bunker kunne have valgt et andet setup for sit datterselskab og f.eks. stillet kapital i form af et indestående i en bank i Singapore til rådighed for selskabet. Så kunne man måske have haft en situation, hvor ledelsen i Singapore i strid med aftalen med ledelsen i Danmark disponerede over bankindeståendet, uden at nogen i Danmark opdagede det. Men det var altså ikke situationen,« understreger advokaten.Németh opridser også en anden hypotetisk situation, hvor Dynamic i september køber for 750 mio. kr. olie hos Shell og sælger det på kredit til Tankoil for 751 mio. kr., som så bliver nødlidende i løbet af få dage og ikke kan betale tilbage. »Jo kortere tidsinterval, jo større overraskelsesmoment. Men sådant et samhandelsmønster er der slet ikke tale om,« fastslår han.