Sådan laver Danske Bank sin egen stresstest

Det har antageligt reduceret bankens risikopræmie hos aktieanalytikerne at lægge kortene på bordet og offentliggøre sin egen stresstest, skriver Økonomisk Ugebrev.

Danske Banks ordførende direktør Peter Straarup Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det går godt for Danske Bank-aktien. På trods af massiv eksponering mod det kriseramte Irland har aktien klaret sig bedre end de fleste nordiske storbankaktier.

 Ifølge Økonomisk Ugebrev kan forklaringen være, at investorer og analytikere kan holde overblikket over risikoen i Danske Bankkoncernen.

Koncernen offentliggør nemlig allerede en stresstest for banken selv, ganske som EU’s regeringsledere har besluttet, at der skal laves i EU-regi for de 25 største banker. Begrundelsen for beslutningen var netop ønsket om større klarhed, hvilket åbenbart også kan få gavnlig afsmitning på aktiekursen.

Læs også:
Stresstest af danske banker offentliggøres

Danske Banks stresstest er ikke et skønmaleri af tingenes tilstand. Den afslører blandt andet, at nogle få års negativ BNP-vækst på minus tre pct. vil udløse udlånstab på ca. 37 mia. kr.

Og der er taget højde for flere forskellige scenarier i stresstesten, som kan findes i Danske Banks risikorapport 2009. Normalt anvendes kun scenariet ”mild recession” i stresstest, men som sagerne står nu, er det tilsyneladende ikke nok til at give overblik over de forskellige risikoprofiler.

Ifølge Økonomisk Ugebrev bygger Danske Banks stresstest på scenarier for konsekvensen af kreditklemme, alvorlig recession og mild recession.

Det første scenarium er det værste, og her forventes BNP-vækst i år to på minus 3,0 pct., 2,7 procentpoint flere arbejdsløse og 15 pct. i prisfald på boligpriser årligt i to år. I dette scenarie estimeres udlånstabet til at være ca. 1,6 pct. af udlån og garantier, svarende til 37 mia. kr. årligt.

Se Danske Banks risikorapport her (eksternt link)

Stresstesten bygger på modeller, som estimerer relationen mellem forskellige makroøkonomiske variabler og bankens egne historiske observationer i forhold til risikoforhold som f.eks. udlånstab.

Det er imidlertid ikke alle lande, hvor banken har historiske data for tabserfaringer, og i de tilfælde – som ifølge Økonomisk Ugebrev er Irland og Nordirland – suppleres modellerne med data fra eksterne kilder.

Læs også: Sådan stresstester man en bank

I risikorapporten gør Danske Bank det klart, at det er muligt at mindske de negative effekter i scenarierne ved at ændre på tallene, f. eks. ved at øge udlånsmarginaler og trimme omkostningerne. Men det fremhæves samtidig, at de store udlånstab i de to mest negative scenarier vil påvirke bundlinjen negativt og derved reducere kapitalbasen.