Sådan kan vi bruge big-data uden dit privatliv trues

Vores privatliv er under pres.

Læs mere
Fold sammen

Endnu ser vi kun små tegn på det: F.eks. når NETS lækker informationer om, hvor kendte bruger deres Dankort. Men allerede nu kan vi se, der kommer flere sensorer, som umærkeligt registrer mere og mere om os. Sensorer er billige og kan registrere alle mulige ting: Vindhastigheden ved en vindmølle, om en parkeringsplads er optaget eller elforbruget i hjemmet.

At opsamle og behandle disse mange data giver helt nye muligheder: El-prisen ændrer sig fra time til time og er typisk lavest om natten, hvor vindmøllerne laver strøm, som ikke kan udnyttes. En smart elmåler kan f.eks. vente med at sætte vaskemaskinen i gang, indtil elprisen er lav midt om natten. Så kan vi bedre udnytte vindmøllestrømmen til gavn for miljøet og pengepungen.

Med de nye metoder til at analysere store mængder data kan man udlede meget overraskende resultater: F.eks. kan man se, hvilken tv-udsendelse eller film, du ser på din fladskærm, hvis man kender el-forbruget for hvert sekund. Det kan man, fordi fladskærmen bruger mindre strøm på at vise sort end på at vise hvidt, og da mængden af sort og hvidt ændrer sig fra sekund til sekund i en film, så ændrer elforbruget sig også fra sekund til sekund og giver et unikt fingeraftryk for el-forbruget for lige netop den film eller udsendelse.

Hvordan sikrer vi, at dataopsamlingen ikke resulterer i en hovsa-løsning, hvor vi risikerer, at vores privatliv bliver invaderet, uden at det er nødvendigt?

Der findes teknikker til at undgå det, men uden at vi behøver at gå på kompromis med målet for dataopsamlingen. Disse teknikker kalder vi løsninger med indbygget privatlivsbeskyttelse.

Helt banalt kunne ens elmåler nøjes med at sende forbruget en gang i timen. Der findes også mere avancerede løsninger, som kan opsamle forbruget hvert sekund, men uden at el-selskabet får adgang til disse data, og som samtidigt sikrer, at man betaler den korrekte el-pris.

En anden løsning er, at el-selskabet opsamler alle data og beregner betalingen time for time. Da el-selskabet har adgang til alle dine data, skal du derfor stole på, at el-selskabet ikke begår fejl og lækker dine data. Dette kalder vi for påklistret privatlivsbeskyttelse.

Men vi har gang på gang set, at data lækker enten ved fejl eller ved ondsindet adfærd – og hvorfor løbe risikoen for læk, når man helt kan fjerne risikoen?

Indbygget privatliv er et udviklingsområde, hvor vi i EU har en unik fordel: Hverken Kinas eller USA's persondatabeskyttelse er på højde med vores, så konkurrenter vil næppe komme derfra.

For at sætte skub i denne udvikling er offentlige it-systemer et helt naturligt sted at starte: Det offentlige indsamler store mænger data om os, og vi ønsker alle, at det offentlige passer godt på vores data. Jo sværere det er at misbruge vores data, desto bedre er det. Vi vil derfor foreslå, at alle nye offentlige it-systemer skal overveje, hvordan privatliv kan indbygges i designet, så vi undgår at skulle påklistre en lappeløsning senere.