Sådan har teknologien ændret kontoret

Oplev her er et tilbageblik på teknologiens indtog på de danske arbejdspladser.

Foto: Colourbox
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Spørgsmålstegnet blinker hektisk i chatvinduet. Din kollega venter utålmodigt på et »go«, inden han oploader de sidste filer til firmaets samarbejdsværktøj på nettet, hvor mødedeltagerne giver de nye data et par bemærkninger med på vejen i Facebook-lignende kommentarfelter.

Mobilen blinker. En mail tikker ind fra kunden - en lynhurtig besked blot for at signalere, at hun er på vej. Efterfulgt af et smil :-) og et par linjer om forventningerne til mødet. Begge sendt fra hendes iPhone, hvor hun i taxaen når at hente præsentationsmaterialet via den app, der er udarbejdet netop til at give adgang til virksomhedens samarbejdsværktøj.

Lige inden sms'en tikker ind - om at hun står i receptionen klar til afhentning - når du at logge ind på det virtuelle møderum, hvor du gennemgår præsentationen med chefen, der giver et par dessiner med fra sit kontor i London.

Billedserie: Sådan har teknologien ændret kontoret

Omsætningshastigheden på information og graden af tilstedeværelse og interaktion er så enorm, at det næsten er svært at forestille sig en daglig arbejdsdag, hvor de vigtige informationer fra ind og udland finder vej til virksomheden alene med fysisk brev eller via telefon. En tid hvor arbejdsdagen slutter, når du tjekker ud af kontoret - og endnu mindre et arbejdsliv før det.

Vi arbejder igennem igen

Alligevel er der elementer af det arbejdsliv, som en stor del af den danske befolkning lever i dag, der kan trække paralleller langt tilbage i historien.

- I landbrugssamfundet arbejdede du hele tiden. Der talte man ikke om skemalagte pauser, ure eller fridage. Der blev arbejdet hele tiden, indtil høsten var i hus. Det vender vi mere og mere tilbage til. I dag hedder det bare »walking lunch«, ligesom fyraften er blevet erstattet med, at vi arbejder, indtil projektet er færdigt, lyder det fra tendens- og fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, der er medejer af innovationshuset Future Navigator.

Med speederen på vej mod en informationshastighed svarende til en mobil-indfødts klikken på sms-tasterne hopper denne artikel da også adskillige årtier frem på få linjer.

Job og fritid smelter sammen

For ligesom landbrugssamfundets sammensmeltning af arbejdsliv og fritid blev udskiftet af en gryende industri, hvor de to dele af livet blev adskilt - folk flyttede til byerne, gik på arbejde, fik fri for derefter at have fritid - er vi de seneste år netop vendt tilbage til at blande job og fritid.

Sådan beskriver Mads Lindholm, der forsker i strategisk indretning af videnarbejdspladser og har skrevet bogen »Rumrejse - Kontoret fra kasse til klub«, udviklingen i arbejdsformer over tid.

Han peger på, at særligt teknologien har haft en naturlig betydning for, hvordan arbejdslivet og samarbejdet på arbejdspladserne har udviklet sig de seneste år.

Først skrivemaskinen, så telefaxen og siden en internetbaseret arbejdsform, hvor store dele af vores aktiviteter end ikke lagres på egne computere men i tilgås via internettet og dermed er tilgængelige, uanset hvor i verden vi befinder os.

- Hvor vores samarbejde tidligere var karakteriseret ved at være asynkront - hvor vi sendte et brev, der blev modtaget dagen efter - så er vi i dag mere synkrone og arbejder via chat, tele og online fora. Dermed har vi også bevæget os tilbage til noget oprindeligt - nemlig samtalen. Den barriere og formelle distance, der ligger i at skrive et brev, har vi i højere grad erstattet med en samtaleform i nye kanaler, siger Mads Lindholm.

Læs om hvordan online værktøjer understøtter samarbejdet på jobbet

Nye rum til dialog

Netop for at understøtte dialogen har mange virksomheder da også de seneste år haft fokus på at indrette café-lignende miljøer, samtalehjørner og andre hjemmelignende arealer, der inviterer til dialog og skaber et rum, hvor medarbejderne kan mødes på en anden facon end det arbejde, der finder sted bag en computerskærm.

For år tilbage var kontorerne indrettet som stationære arbejdspladser med fastlåst teknologi og en fysisk indbakke, hvor arbejdsopgaverne kom ind fra morgenstunden og blev afleveret i udbakken, når medarbejderne gik hjem.

Med e-mail og siden sms og chat fik hastigheden i informationsudvekslingen et ordentligt skub, ligesom kommunikationen skiftede fra den formelle til den mere uformelle facon.

- Da vi fik faxen, forandrede det meget. Jeg husker en chef, der dengang med hænderne fulde af papyrus og afbrød et møde, jeg deltog i: »Eva, der er kommet en fax til dig«. Det var virkelig store sager. I dag får jeg e-mails, der er sendt fra iPhone og sms'er i et sprog, hvor ordene ikke engang er skrevet helt ud, fortæller Eva Bjerrum, der er innovationschef på Alexandra Instituttets Center for New Ways of Working.

Hjernen er eneste stopklods

Arbejdslivet anno 2010 beskriver hun som uforudsigeligt og fragmenteret kombineret med en ekstrem hastighed. Trådløse netværk, bærbar teknologi og virtuelle rum gør det muligt at arbejde et sted, mens du er til stede på en helt anden lokation og interagerer med kolleger et tredje.

Den eneste stopklods er den enkelte medarbejders egen hjerne, lyder det fra Eva Bjerrum, der ikke tvivler på, at hastigheden vil fortsætte med at stige, og at en de væsentligste evner hos fremtidens medarbejder bliver selv at kunne håndtere sit arbejdsliv og lytte til egne grænser.

Læs også på EVB.dk:

Lad nettet understøtte samarbejdet på kontoret

Fem interessante samarbejdsværktøjer