Sådan bliver din mobiltelefon ramt, hvis amerikanerne trækker stikket

Danskerne er totalt afhængige af amerikansk software i deres telefoner. En garvet ekspert i mobilnetværk forklarer, hvordan vi bliver ramt, hvis Apple og Google skulle få besked på at lukke af. Minister tror ikke, at det kommer så langt.

Hverdagen vil snart begynde at blive markant anderledes for de danske mobilbrugere, hvis Apple og Google bliver ramt af en ordre fra Donald Trump om at lukke af. Julian Stratenschulte/AP/Ritzau Scanpix

De første snart to måneder med Donald Trump som præsident har flere steder sat gang i bestræbelser på at gøre sig fri af USA og amerikanske produkter.

Det står klart for flere og flere, hvor stor indflydelse amerikanske virksomheder har på dagligdagen og dermed, hvad danskere og europæere risikerer ved at bruge amerikansk udstyr, fordi ingen kan vide med sikkerhed, at der ikke pludselig udstedes en ordre til de amerikanske virksomheder om at lukke af.