De store danske realkreditinstitutter Nykredit, Realkredit Danmark, Nordea Kredit og BFR Kredit skovler penge ind.

De står til at kunne lægge 18 milliarder kroner i kassen i år fra deres kunder i bidragsindtægter. Det er det dobbelte af, hvad realkreditinstitutterne tjente på samme post sidste år.

Det skriver Børsen

De såkaldte bidragsindtægter er kundernes administrationsgebyr. Prisstigningerne rammer både boligejerne og erhvervslivet. Dansk Erhverv mener, at realkreditbranchen har et forklaringsproblem over for kunderne.



»Vi synes, at stigningerne har været så store, at det viser, at realkreditten vel lige er energiske nok til at sætte bidragssatserne op. Det er jo et meget enkelt regnestykke. Når bidragssatserne stiger, er det selvfølgelig forbundet med øgede omkostninger i erhvervslivet« siger direktør i Dansk Erhverv, Christian T. Ingemann, til Børsen.

Han opfordrer derfor realkreditbranchen til at dokumentere overfor kunderne, hvorfor prisstigningerne har været nødvendige.

Hos Nykredit, der er landets største realkreditselskab, forklarer koncerndirektør Søren Holm prisstigningerne med myndighedernes stigende krav til realkreditinstitutternes polstring.

»Den største forandring er kapitalomkostninger. Vi skal have en meget, meget større kapital, end vi skulle have tilbage i tiden, og dengang kostede kapital næsten ingenting. Nu skal vi dybest set have dobbelt så meget kapital og til nogle helt andre satser end dengang. Det er virkelig et regimeskifte efter finanskrisen,« siger han til Børsen.



Nykredit sætter fra 1. januar bidragssatsen op for Totalkredit-kunder med lån uden afdrag og med F1 og F2-lån.

Det er for tidligt at sige, hvor meget de samlede bidragsindtægter vil blive næste år, men ifølge Børsen nærmer tallet sig 20 milliarder kroner, hvis udviklingen fortsætter.