Så kan man igen tage på ferie i Egypten

De danske turister er så småt på vej tilbage til de egyptiske badebyer.

Foto: ROBIN UTRECHT
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Dagligdagen er så småt ved at indfinde sig i Egypten igen, efter at præsident Mubarak er trådt tilbage. Og turisterne er også på vej til landet, der ligger ved Rødehavet.

Udenrigsminmisteriet har igen givet grønt lys for rejser til badebyer som Sharm el-Sheikh og Hurghada ved kysten.

Pernille Ammitzbøll, kommunikationschef i Atlantis Rejser, siger, at man er parat til at sende gæster af sted til badebyerne igen.



- Vi var netop ved at forberede aflysning af weekenden den 26. og 27. februar. Men vi vil i stedet ringe til folk og høre, om de vil af sted. Er der nok, der siger ja, flyver vi igen den weekend, siger Pernille Ammitzbøll.

Mens Atlantis' gæster har mulighed for at sige nej den førnævnte weekend, så flyver Atlantis gæster som normalt fra den 5. marts, fortæller Pernille Ammitzbøll.

- Der er faktisk flere kunder, som har haft ringet for at komme af sted. Så vi oplever ikke, at folk er nervøse. Og der har ikke været noget at mærke i badebyerne under demonstrationerne. De har ikke en gang været omfattet af udgangsforbuddet, siger hun.



Hos Star Tour har man dog ikke planer om at sende flere gæster til Egypten denne vinter. Her vil man vente til maj.

Netop februar plejer at være den travleste måned for turismen i Egypten. Men en lang række lande fraråder fortsat folk at rejse til landet.

Turismen er den største industri i Egypten. Da urolighederne brød ud, rejste en million turister hjem - og det har kostet egypterne milliarder af kroner, at turismen er blevet ramt.

/ritzau/