Så er tiden inde

"No time like the present", siger man på engelsk om en opgave, der ikke er grund til at udskyde. Det gør sig i særklasse gældende for en ændring af Danmarks bilafgifter.

Povl Dengsøe, Erhvervsjournalist Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De kan som beskrevet i vores artikelserie »Er bilafgifterne kørt galt?« ændres, så de forbedrer bilparkens miljømæssige fingeraftryk på verden, bliver mere sikre for både passagerer og medtrafikanter, mindsker et enormt antal mandeår til det administrative arbejde med at opkræve og kontrollere afgiften samt fjerner grundlaget for en lang række konflikter mellem Skat på den ene side og bilbranchen samt bilejere på den anden side.

Det er svært at finde fortalere for det danske system, der stammer fra en svunden tid, hvor biler var et luksusgode og udelukkende er baseret på bilernes værdi. Og det er svært at finde tabere ved en omlægning til et nøgternt system baseret på bilens tekniske egenskaber, der ikke kan svindles med.

Men det er også svært at få øje på et bedre tidspunkt at omlægge afgifterne på. Det er der flere grunde til ud over de fordele ved en omlægning, som artikelserien har påvist.

For det første fik det seneste skud på den vildtvoksende busk, som det nuværende afgiftssystem ligner, salget af de ekstremt billige mikrobiler til at eksplodere til omkring to tredjedele af det samlede salg. Det skyldes, at basispriserne på bilerne er så lave, at de kommer under et knæk i afgiftssatsen og dermed kun udløser en mindsteafgift på 20.000 kroner. Og det har slået et stort hul i statskassen med et fald på 37 procent i indtægterne fra bilafgifter i forhold til 2007, da knækket blev indført. Dermed er risikoen for et tab af provenu ved en omlægning alt andet lige mindsket. Men en afgift baseret på tekniske egenskaber åbner også for, at Folketinget let kan skrue op og ned for de parametre, som man ønsker at fremme eller straffe – eller øge provenuet.

For det andet betyder de mange mikrobiler, at et potentielt tab for den enkelte bilejer ved en omlægning af afgifterne lige nu er meget lille – og i øvrigt ikke særligt stort for de fleste, som en analyse viser. Dermed behøver politikerne ikke at frygte for en massiv vælgerflugt væk fra de partier, der tager ansvaret for at modernisere systemet.

For det tredje er der mange andre faktorer, der kan spille en større rolle for prisen på en brugt bil end en omlægning af afgifterne. Udsving på grund af konjunkturer generelt giver store udsving. Men på den positive side har Danmark i øjeblikket et historisk lavt renteniveau. Det betyder billig finansiering af en eventuel ny bil til en rente på helt ned til en halv procent, hvis bilen kan finansieres i friværdien i en fast ejendom. Ellers kan en bil finansieres til under fire procent, hvilket set i historisk sammenhæng nok kan afbøde den bule i biløkonomien, som et nyt afgiftssysem måtte give i forbindelse med udskiftning af families køretøj.