Så er der tændt for Europas eget GPS-system

Galileo skal efterhånden sende det amerikanske GPS-system på pension i Europa, fordi det er langt mere præcist - men også har sprængt alle budgetter. De første smartphones og bilnavigationssystemer kan straks tage den nye, gratis tjeneste i brug.

Interesserede følger opsendelsen af en Ariane 5-raket med fire satellitter til Europas eget GPS-system, Galileo. Opsendelsen skete fra den europæiske rumfartsorganisation ESAs base i Kourou i Fransk Guyana i Sydamerika. Arkivfoto: Jody Amiet, AFP/Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: JODY AMIET

Efter 17 års arbejde, flere forestående dødsmeldinger og en regning på omkring 10 milliarder euro blev der torsdag tændt for Europas svar på GPS-systemet, Galileo, som skal levere meget mere præcis navigation.

Med opsendelsen af endnu fire satellitter fra rumbasen i Fransk Guyana i Sydamerika er Galileo nu endelig taget i brug efter gentagne gange at have været på vej i graven på grund af mangel på penge. Lige nu er det kun udvalgte smartphones og bilnavigationssystemer, der kan bruge Galileo.

Galileo har solid, økonomisk opbakning fra EU, som står bag, og er udlagt til at blive det mest præcise navigationssystem i verden, fordi det umiddelbart med den gratis del kan fastslå en position med en meters nøjagtighed - og med betalingsdelen med få centimeters nøjagtighed. Det er især vigtigt for selvkørende biler, som skal kunne transportere folk rundt uden en chauffør bag rattet men ud fra oplysninger og målinger fra blandt andet satellitter.

Kun få kan endnu benytte Galileo

»Galileo vil øge præcisionen ved geolokalisering tifoldigt,« sahde EU-Kommissionens vicepræsident, Maros Sefcovic, da der torsdag blev åbnet for, at de første smartphonetelefoner og navigationssystemer, som er udstyret med mikrochips, der kan kommunikere med Galileo-systemet, kunne tage tjenesten i brug. Det kan kræve en softwareopdatering at være med.

Den hollandske GPS-producent, TomToms nyeste modeller er f.eks. klar til Galileo, om end der skal en opdatering af softwaren til, før man kan bruge det nye system. Og Huaweis nye Mate 9-smartphone er lige nu også klar.

Det nuværende GPS-system, som for langt de fleste er synonym med ordet »navigation«, er amerikansk og bestyres af det amerikanske militær, ganske som det konkurrerende navigationssystem, GLONASS, bestyres af det russiske forsvar.

Fuldt udbygget i 2020

Galileo består lige nu af 18 satellitter, som i første omgang trækker på assistance fra GPS-systemets satellitter, men som siden skal stå for sig selv, når Galileo er fuldt på plads med 30 satellitter i 2020. Galileo-satellitterne hænger i en højde af 23.222 kilometer over jorden. Dermed vil der altid være mindst fire satellitter, som er synlige fra ethvert sted på Jorden, således at dækningen er sikret, også i hidtil svært tilgængelige områder.

Galileo vil også få en krypteret tjeneste, som skal kunne bruges af redningstjenester, som får mere nøjagtige oplysninger, når de f.eks. skal eftersøge folk, der er forsvundet på havet eller i bjergområder, eller hvis der sker f.eks. terrorangreb. Galileos signaler vil desuden række steder, hvor der i dag ikke er forbindelse, heriblandt tunneller og på veje, hvor høje bygninger spærrer for signalerne fra satellitter, der hænger lavere end Galileos.

Den mere præcise tidssynkronisering gennem Galileo vil derudover få betydning for blandt andet bank- og finanstransaktioner.

Regningen eksploderede

Galileo var oprindelig planlagt til at skulle koste tre milliarder euro. Regningen er siden eksploderet og forventes nu i 2020 at runde ti milliarder euro, svarende til 73,3 milliarder kroner. EU-Kommissionen forventer, at Galileo-projektet vil kunne bidrage til at sætte fart i Europas økonomi. I dag er omkring ti procent af Europas bruttonationalprodukt afhængig af satellitnavigation, men dette forventes at vokse til 30 procent i 2030.

Galileo, som bestyres af den europæiske rumfartsorganisation ESA, er opkaldt efter den italienske astronom og matematiker Galileo Galilei (1564-1642).

De første Galileo-satellitter blev sendt op i 2011.

Læs mere:www.usegalileo.eu/EN/ kan man (endnu kun på engelsk men senest i april 2017 også på dansk) se, hvilket udstyr der kan bruge Galileo