S tror ikke på Eva Kjers redningspakke

Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) bekræftede tirsdag aften, at regeringen er på vej med en krisepakke til landbruget. Socialdemokraterne skyder ideen ned.

Fødevareminister Eva Kjer Hansen er på vej med en hjælpepakke til det kriseramte landbrug. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>"Vi skal ikke bruge skattekroner på en hjælpepakke til det i forvejen mest understøttede erhverv herhjemme."

Så klar er holdningen hos Socialedemokraternes fødevareordfører Bjarne Laustsen efter fødevareminister Eva Kjer Hansen har bekræftet, at regeringen har planer om en krisepakke til landbruget.

"Der er masser af andre kriseramte erhverv herhjemme. Skal vi så også poste skattekroner i dem," spørger Bjarne Laustsen.

Snik snak

Socialdemokraterne er endnu ikke blevet orienteret om planerne for en hjælpepakke til det stærkt forgældede landbrug.

"Men vi skal til møde i Folketingets fødevareudvalg på torsdag, og der regner vi med at få en orientering om planerne," siger Bjarne Laustsen.

LÆS OGSÅ: Landbrugspakke kan blive dyr

Han regner dog heller ikke med, at ministeren har en stor forkromet plan i håndtasken.

"Jeg tror ikke meget på det. Det bliver en gang snik snak om ændrede rammevilkår og ikke noget konkret," siger fødevareordføreren.

Han mener, at dansk landbrug må omstille sig til nye tider med langt mere fokus på blandt andet grøn energi.

Eva Kjer Hansen bekræftede tirsdag aften i TV2 Nyhederne, at hun er på vej med en hjælpepakke til landbruget "indenfor de kommende måneder."