For en uge og tre timer siden præsenterede energiminister Lars Chr. Lilleholt regeringens udspil til en ny energiaftale under et pressemøde fra Christiansborg. I dag er turen så kommet til Socialdemokratiet, der under overskriften »Danmark skal igen være en grøn stormagt« har offentliggjort sit udspil til den kommende energiaftale, der skal dække perioden 2020-2030.
Udspillet fra Folketingets største parti har et klart grønt aftryk, hvor der særligt bliver sat streg under ambitionerne for vindmøller. Konkret foreslår Socialdemokratiet, at der skal opføres tre havvindmøllerparker, som sammenlagt vil have en kapacitet 2500-3000 megawatt (MW), hvilket svarer til en fordobling af den samlede havvindkapacitet, som Danmark vil have tilsluttet i 2021. Parkerne skal efter Socialdemokratiets plan udbydes i 2019, 2022 og 2024.
»De skal være store – og langt fra land. Og det bedste er, at skatteborgerne i fremtiden ikke længere skal finansiere opførelsen. Om under 10 år vil priserne være så lave, at havvindmøller ikke længere skal modtage støttekroner,« skriver Socialdemokratiet i sit udspil
Samtidigt vil Socialdemokraterne lave årlige udbud af landvind og solceller i perioden 2020-2030 på 250 megawatt om året.
Udspillet fra S skal naturligvis ses op imod det nylige udspil fra Regeringen. Der er mange af de samme elementer i udspillene, selvom de ikke 100 pct. kan sammenlignes. På havvindssiden ønsker Regeringen at afsætte finansiering til én havvindmøllepark på 800MW, som skal udbydes i 2021, og derudover vil man screene de danske farvande for mulighederne for at opføre yderligere 10.000MW. I 2022 vil Regeringen efter planen tag stik af situationen inden for grøn energi og derefter beslutte, hvordan den videre udbygning af havvind skal forløbe. Her giver Socialdemokratiet en mere detajleret plan for udbygningen, hvilket industrien også har efterspurgt.
På landvind har Regeringen afsat 4,2 mia. kr. til at lave årlige landvindudbud mellem 2020-2024. Forventningen er, at de 4,2 milliarder kroner vil give netop 250MW om året, men det kan blive både mere og mindre alt efter prisudviklingen. Også på landvindområdet vil regeringen i 2022 stoppe op og tage stilling til, hvordan den videre udbygning skal forløbe.