S og R vil presse banker til at tage krakkunder

Sunde banker skal overtage de tusinder af kunder, som er strandet i krakkede banker. Det er prisen for bankpakkerne, mener Socialdemokraterne, og de Radikale bakker op. Finansrådet er parat til dialog, men decideret lovgivning skydes ned af både regeringspartierne og en ekspert.

Foto: Scanpix

Nu kommer regningen fra det danske samfund til landets sunde banker, som er ved at komme sig oven på finanskrisen. Socialdemokraterne og de Radikale vil presse de danske banker til at tage nogle af de mange tusinde kunder, som er strandet i det statslige skraldespandsselskab, Finansiel Stabilitet. Makker bankerne ikke ret, er i hvert fald Socialdemokraterne klar til nye lovinitiativer.

»Der er rigtig mange bankkunder, som uforskyldt er havnet i problemer i deres bank, fordi banken er blevet overtaget af Finansiel Stabilitet. Vi mener, det er rimeligt, at Danmarks mange sunde banker er med til at løse problemet ved at overtage nogle af kunderne. Det må være prisen for, at de danske skatteydere hjalp bankerne gennem krisen,« siger Orla Hav.

Han mener, at der er bred politisk opbakning til forslaget: »De Radikale er lige så optaget af det her, som vi er, og jeg har hørt, at der også er nogle ovre på den anden side (oppositionen, red.), som tænker i de samme baner,« siger Orla Hav.

De danske bankers brancheorganisation, Finansrådet, er parat til en dialog med politikerne.

De Radikales finans- og erhvervsordfører, Morten Østergaard, er især optaget af de virksomhedskunder, som er strandet:

»Det er bestemte brancher, som er ramt. Jeg har fået flere henvendelser fra sunde virksomheder, som sidder fast i Finansiel Stabilitets datterselskaber. Det er især virksomheder fra ejendomsbranchen og folk, der helt legitimt har handlet med pantebreve. Jeg vil gerne opfordre landets sunde banker til at tage et medansvar for disse bankkunder,« siger Morten Østergaard, som også retter kritik mod Finansiel Stabilitet: »Finansiel Stabilitet må ikke drive datterselskaberne på en måde, der trækker tæppet væk under sunde virksomheder,« siger han.

Ifølge den radikale erhvervsordfører er erhvervskunderne fanget af, at Finansiel Stabilitet ikke må konkurrere. Det betyder, at skraldespandselskabets kunder må regne med eksempelvis rentesatser på udlån i den absolut dyre ende.

»Men jeg har set eksempler på, at lånebetingelserne ligger lysår uden for markedet. Og det er ikke rimeligt,« siger Morten Østergaard.

Parat til dialog

Orla Hav og Morten Østergaard vil i første omgang forsøge at lægge et pres på den konservative økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen for at få ham til at overbevise finanssektoren om, at den bør bidrage mere konstruktivt ved at overtage nogle af de mange kunder, som er strandet i de krakkede banker.

Den dialog er finanssektoren villig til at indgå i. »Vi deler målet om, at kunderne skal over i private banker. Og vi er parate til at drøfte, hvilke vilkår det skal ske på. Men det er klart, at hvis det er tabsgivende kunder, må nedskrivningerne først ske i Finansiel Stabilitet,« siger Finansrådets vicedirektør, Klaus Willerslev-Olsen.

Socialdemokraterne er dog allerede nu parate til at gå skridtet videre, hvis man ikke kan komme til enighed med bankerne: »Hvis det ikke lykkes, så kan politikerne komme i en situation, hvor vi må gøre noget,« siger Orla Hav.

Strid om lovkrav

Morten Østergaard er dog ikke som sin socialdemokratiske kollega klar til at tale om mulige lovindgreb på nuværende tidspunkt. Tankerne om et lovindgreb får også en hård medfart både fra regeringen og en ekspert.

Den konservative erhvervsordfører stiller sig uforstående over for tanken om at tvinge banker til at tage bestemte kunder: »Jeg synes, det virker besynderligt ligefrem at lave særbehandling af kunder i f.eks. Roskilde Bank, og det vil det være, hvis staten skal hjælpe folk med at skifte bank. Og skal vi så give de sunde banker en pose penge med til de tab, der måtte opstå? For vi kan jo dårligt pålægge banker tab,« siger Carina Christensen.

Venstres erhvervsordfører har forståelse for kunderne, men mener heller ikke, det er praktisk muligt at lovgive sig ud af problemet. »Jeg ved, der er mange, som mener, de er kommet i klemme. Men det kan aldrig blive en lovgivningsopgave at bestemme, om denne eller hin kunde skal være i Nordea eller Ringkjøbing Landbobank. Det er meningsløst,« siger Torsten Schack Pedersen.

Erhvervsordfører fra Dansk Folkeparti Colette Brix siger hertil, at det er noget, som de slet ikke har kigget på endnu.



»Det er noget, der skal gås meget i dybden med. Men det er slet ikke noget, vi har kigget på endnu,« siger hun.

Heller ikke sagkundskaben er positiv over for ideen om et lovindgreb, og en ekspert i bankkriser mener, det er en principiel forkert vej at gå. »Man kan lovgive om hvad som helst, men forslaget virker uforretningsmæssigt. Det er bankernes opgave at kreditvurdere, og det er et meget voldsomt indgreb at kræve, bankerne tager kunder, som de ikke vil have. Det lyder principielt forkert, og jeg tror ikke, det har nogen gang på jorden. Hvem sidder med ansvaret, hvis kunderne viser sig ikke at være kreditværdige – de sunde banker eller politikerne?,« siger Per H. Hansen, professor ved Copenhagen Business School og forsker i bankhistorie. Han tilføjer, at han ikke kender til fortilfælde, hverken i Danmark eller andre lande.