Rygter om gigantisk tysk telehandel talte sandt

Telefónica har købt det tyske mobilselskab E-Plus af KPN for 5 mia. euro og en stor aktiepost.

Foto: JUAN CARLOS HIDALGO. Opkøbsprisen er på 5 mia. euro i kontanter og en aktiepost på 17,6 pct. af Telefónica Deutschland, der bliver en kombination af E-Plus og Telefónicas tyske aktiviteter.
Læs mere
Fold sammen

Det fortæller KPN tirsdag morgen i forbindelse med sit kvartalsregnskab.

Dermed viste der sig at være hold i de rygter, avisen Financial Times bragte sent tirsdag.

Opkøbsprisen er på 5 mia. euro (37,25 mia. kr.) i kontanter og en aktiepost på 17,6 pct. af Telefónica Deutschland, der bliver en kombination af E-Plus og Telefónicas tyske aktiviteter.

Samlet værdisætter KPN derfor handlen til 8,1 mia. euro, eller over 60 mia. kr. Dog betyder det et regnskabsmæssigt tab på omkring 1,3 mia. euro (9,7 mia. kr.) for KPN i tredje kvartal på grund af en nedskrivning af udskudte skatteaktiver.

Det nye fælles tyske selskab får en markedsandel på omkring 38 pct. af det tyske mobilmarked, skriver Bloomberg News.