Ryanairs charmeoffensiv virker

Chefen for Ryanair, Michael O'Leary, lancerede en charmeoffensiv sidste år, som lader til at have virket over al forventning.

Foto: GERARD CERLES.
Læs mere
Fold sammen

Sidste måned steg kundetallet med 28 pct. sammenlignet med samme tidspunkt året før. Som en del af charmeoffensiven har selskabet introduceret gratis håndbagage og allokerede sæder.

Det skriver The Independent.

Ryanair oplyser, at virksomheden havde 6,7 mio. passagerer sidste måned mod 5,2 mio. passagerer i samme periode sidste år. Ikke alene steg passagertallet, Ryanair oplevede også en stigning fra 80 til 90 pct. i evnen til at fylde sine fly.

Charmeoffensiven blev lanceret af topchefen Michael O'Leary med programmet "Always Getting Better". Til præsentationen af programmet krammede og nussede topchefen en hundehvalp for at understrege sin nye rolle som "den flinke chef". Selskabet har nu planer om at udrulle fase to af sin revolution af kundeservice. Blandt andet er en ny hjemmeside, nyt kabineinteriør og nye flymenuer på trapperne.