Ryanair til overborgmesteren: »Tak for gratis PR«

Overborgmesterens kritik af Ryanair har givet masser af gratis reklame til flyselskabet, lyder det fra Ryanair-direktør.

 


Dårlig omtale er bedre end ingen, og derfor takker Europas største flyselskab overborgmester Frank Jensen (S). Overborgmesteren udtaler i en ny Berlingske-single, at Københavns Kommunes 45.000 ansatte ikke må flyve med Ryanair i embedsmedfør. Samtidig har overborgmesteren brugt ord som "social dumping og "svineri", da han blev spurgt om sit syn på Ryanair.


De kontante udtalelser har fået et jubelbrøl til at rejse sig på venstrefløjen og i fagbevægelsen og givet stor omtale på sociale medier. Ryanairs personaledirektør Eddie Wilson takker nu overborgmesteren for den omtale, som han har skabt. Det gør han i et interview med Berlingske kort efter et møde i Arbejdsretten i København.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!


Men Wilson understreger dog samtidig, at han ikke forstår, hvorfor det var nødvendigt for Frank Jensen at boykotte flyselskabet på vegne af alle hans 45.000 ansatte i kommunen.


De to parter er dybt uenige om, hvorvidt arbejdsforholdene for Ryanairs flyvende personale er i orden. Frank Jensen kræver, at Ryanair tegner dansk overenskomst, før han vil ophæve sit forbud mod at købe Ryanair-billetter. Dette krav afviser Ryanair blankt, da selskabet mener, at løn- og ansættelsesvilkår allerede i dag er gode hos det irske lavprisselskab.