Ryanair fløj med 12 pct. flere passagerer i juni

Foto: ANDREW YATES. Arkivfoto. Ryanair.
Læs mere
Fold sammen

11,8 mio. passagerer fløj i juni med det irske lavprisselskab Ryanair. Det svarer til en stigning på 12 pct., fremgår det af selskabets trafiktal.

Samtidig var Ryanairs fly godt fyldt op - for belægningsgraden steg nemlig med 2 pct.point til 96 pct.

Selskabets marketingchef, Kenny Jacobs, siger i en meddelelse, at en del af fremgangen skyldes billigere priser, mens også selskabets kundeprogram bliver tilskrevet en del af succesen.

Ryanairs rullende årlige passagertal nåede i juni 123,8 mio. - en fremgang på 13 pct.