Russiske tankskibe presses nu – men repareres fortsat på værft på Fyn

Nye sanktioner mod russiske tankskibe begynder at slå hårdt, men de sejler fortsat naturgas rundt i verden og anløber blandt andet værft ved Odense for at blive repareret.

Selvom nettet nu strammes om russiske tankskibe, som fragter olie og naturgas rundt i verden for at skaffe penge til Ruslands krigskasse, lykkes det fortsat for dem at anløbe europæiske havne og sågar danske værfter.

Hos Fayard A/S på Fyn og skibsværftet Damen i Brest i Frankrig er arktiske tankskibe fra Rusland blevet repareret.